Amerikansk udenrigsminister besøger Danmark

John Kerry har takket ja til Kristian Jensens invitation og skal også en tur til Grønland.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, besøger Danmark og Grønland 16.-17. juni, oplyser Udenrigsministeriet.

Han har takket ja til en invitation fra den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V).

- Som vi senest har bekræftet i Washington til det nordisk-amerikanske topmøde, er alliancen mellem USA og Danmark tæt og stærk.

- Danmark og USA er bundet sammen af en historie, en kultur, et demokrati og et værdisæt. Det er vi enige om at udnytte til at sætte nye standarder og dagsordener, siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse.

- I København vil jeg drøfte med John Kerry, hvordan vi kan udbygge samarbejdet om for eksempel terrorbekæmpelse, frihandel og udbredelse af menneskerettigheder.

- Besøget vil også være en lejlighed for John Kerry til at opleve Danmark og den danske samfundsmodel, som jo er noget, amerikanerne interesserer sig for, siger Kristian Jensen.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere