Amerikanske journalister sender 'krigserklæring' til Trump: Nyd din indsættelse

Det amerikanske magasin for professionelle journalister, CJR, truer Donald Trump i et åbent brev til den kommende præsident

- Kære nyvalgte præsident. I disse sidste dage før din indsættelse, tænkte vi, det ville være behjælpeligt, at vi klargør, hvordan vi ser forholdet mellem din administration og det amerikanske pressekorps.

Sådan indleder Columbia Journalism Review, CJR, et 'åbent brev til Trump fra USAs pressekorps'.

CJR er et amerikansk magasin af professionelle journalister, hvis formand er Stephen J. Adler, som også er chefredaktør for nyhedsbureauet Reuters.

Hovedbudskabet i brevet er ikke til at misforstå.

- Det er os, der bestemmer, selvom du forsøger at holde os uden for, lyder det blandt andet.

I brevet indleder pressekorpset med at skrive, at de nok skal få information, selv hvis de bliver holdt uden for.

- Vi er gode til at finde alternative veje til at få information; faktisk kom noget af den bedste journalistik under kampagnen (valget, red.) fra nyhedsorganisationer, som var udelukket fra dine vælgermøder, skriver journalisterne i brevet.

Her fastslår de også, at de ikke foretrækker, at reportere vil blive udelukket fremover, men at det er en udfordring, de vil tage op.

Se også: 'Lærling' sagsøger Trump for sexchikane: Han pressede sine testikler op ad mig

Vi bestemmer
Journalisterne lægger ikke fingrene i mellem i brevet, hvor de gør det klart for Trump, at det ikke bliver ham, der bestemmer, hvad læsere og seere får af information.

- Det er os, ikke dig, der sætter reglerne for, hvornår noget er 'off the record' (samtaler uden for citat, red.) og andre grundregler(...). Hvis du tror, at reportere, som ikke vil følge dine regler og bliver udelukket, ikke vil få historien, så se ovenstående, står der blandt andet i brevet.

Desuden skriver de, at de vil gå op i de små detaljer, der foregår i regeringen.

- Vi vil sprede vores reportere ud over regeringen og indlejre dem i dine ministerier - gøre bureaukraterne vil vores kilder. Resultatet bliver, at imens du forsøger at kontrollere, hvad der kommer ud af West Wing, så vil vi have overhånden i forhold til at dække, hvilke politiske budskaber, der kommer ud, skriver journalisterne i brevet.

Se også: Twitter-Trump kan være farlig for USA

Vi står sammen
I brevet skriver journalist-magasinet også, at Trump har forsøgt at skabe stridigheder i mellem journalister, men at det fremover vil være slut.

Fra nu af vil journalisterne i USA stå sammen.

- Så når du udelukker eller ignorerer en reporter til en pressekonference, som har sagt noget, du ikke kunne lide, så kommer du til at møde en forenet front, skriver de.

Magasinet har selv gjort opmærksom på brevet på Twitter.

Afslutningsvis skriver journalister, at han højst kommer til at være præsident i otte år, og at de har været der, siden republikken blev skabt. Journalisterne understreger, at de er klar til en lang kamp og afslutter med en 'venlig' hilsen til den kommende præsident.

- 'Nyd din indsættelse'

Du kan læse hele det åbne brev her

877 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere