Annonce:
Annonce:

Anders elsker Nordkorea: Man kan stole på Kim Jong-un

Repræsentanten for Nordkoreas venskabsforening håber på en lys fremtid efter møde med Donald Trump

Anders Kristensen er formand for dansk-nordkoreansk venskabsforening. Han håber på et godt møde mellem Kim Jong-un og Donald Trump, selvom der stadig er skepsis over for USA. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Anders Kristensen er formand for dansk-nordkoreansk venskabsforening. Han håber på et godt møde mellem Kim Jong-un og Donald Trump, selvom der stadig er skepsis over for USA. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Annonce:
Følg Politik

I disse dage mødes den amerikanske præsident, Donald Trump, med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til en række møder i den vietnamesiske hovedstad, Hanoi.

De to lederes møde bliver fulgt tæt verden over, og en af dem, der følger mødet ekstra tæt i Danmark, er Anders Kristensen, der til daglig bor på Nørrebro i København.

Han er formand for Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea, og han anskuer derfor mødet med nordkoreanske øjne.

Diktatorens danske ildsjæl: Anders hædret af Nordkorea

Forud for mødet har Donald Trump givet håb om, at Nordkoreas økonomi går en lys fremtid i møde, og det håber Anders Kristensen holder stik.

- Jeg håber, at der kommer en lettelse af det pres, som der stadig er lagt på Nordkorea fra hele verden, hvor der er store økonomiske sanktioner.

Annonce:

- Jeg er godt klar over, at det kommer til at koste noget, men hvis Nordkorea føler, at der er en tillid til USA gennem de forhandlinger, der er blevet ført, så vil de jo også begynde at give nogle indrømmelser i forhold til atomnedrustning. Det kunne for eksempel være ved at destruere nogle af de anlæg, man bruger til at fremstille plutonium og berige uran. Og måske også begynder at destruere nogle af deres langdistanceraketter, siger han til Ekstra Bladet.

Nu har Trump og Kim Jong-un trykket hånd

- USA skal også overholde aftalen
Siden Kim Jong-un og Donald Trumps seneste møde i juni, hvor de aftalte en atomnedrustning, har flere medier meldt om uændret aktivitet i Nordkorea i forhold til deres atomprogram.

Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
 

Det mener Anders Kristensen dog ikke, man kan bebrejde Nordkorea for.

- Det kræver også, at USA leverer den anden vej. Så de skal også selv begynde at fjerne deres atomvåben, som de har i Sydkorea. Aftalen fra juni var, at der skulle ske en atomnedrustning af det koreanske halvø, så det var ikke kun Nordkorea, men hele Korea. Så derfor skal USA også tage tilsvarende skridt, siger han.

Skepsis før topmøde: - Folk glemmer, hvad han har gjort

Han mener dog, at der er positive tegn at ane i Nordkorea, som er blevet forbedret på mange andre områder, blandt andet fordi der nu er dialog mellem Nordkorea og USA og Sydkorea.

Annonce:

- Det duer ikke med alle de trusler i en situation, som jo er ulykkelig, siger han.

- Der er flere medier og nordkoreanske afhoppere, der ikke mener, man kan stole på Kim Jong-un. Hvorfor mener du, man kan stole på ham?

- Jeg synes nu nok, man kan stole på ham. Alene det, at der er dialog med USA, og at der er taget store skridt mellem nord og syd, synes jeg, er en enorm præstation. Før var man på nippet til en atomkrig, men nu taler man sammen, og der kører trafik på grænsen mellem nord og syd, siger han.

Plakater fjernet
Anders Kristensen var i sommeren 2018 på besøg i Nordkorea på en tur med venskabsforeningen, og det besøg fandt sted kort efter Kim Jong-un havde mødt Donald Trump første gang.

Der var da også en vis forandring at mærke i Nordkorea, fortæller Anders Kristensen.

- De meget krigeriske plakater, hvor en bombe rammer Det Hvide Hus, og man kæmper mod amerikanske soldater, var blevet pillet ned.

Annonce:

Han fortæller, at der generelt var en lettet stemning over de forbedrede forhold til USA og Sydkorea, men at der også stadig var en vis skepsis.

- Man siger, at man kender USA og imperialismens væsen, så det skal man ikke lade sig narre af. Men man var lettet over, at der trods alt var en dialog, siger Anders Kristensen.

Trump spår fantastisk fremtid for Kim Jong-un

Forstår ikke hinanden
Han ser optimistisk på fremtiden, men han forstår også godt, at der måske ikke lige sker afgørende ændringer i løbet af en nat.

- USA og Nordkorea forstår jo grundlæggende slet ikke hinanden. I mange årtier har der været dyb mistillid mellem Nordkorea og USA, og den tillid skal jo bygges op, før man kan begynde at afruste, og så skal det ske skridt for skridt. Og det har man ikke set fra USA's side, og så begynder Nordkorea jo ikke at afvæbne sig selv, før de kan føle sig trygge og sikre.

Ekspert inden topmøde: - Han kravler dybere ind i grotten

Annonce:

Han håber, at mødet mellem Trump og Kim Jong-un fører til, at forholdene bliver bedre for Nordkorea.

- Jeg tror, at det går fremad nu, og Nordkorea har en stor fremtid foran sig. Der ligger en masse værdifulde metaller i undergrunden, som man ikke har haft råd til at grave frem, så der vil være nok at samarbejde om, siger Anders Kristensen.

Donald Trump og Kim Jong-un har onsdag talt sammen kort efterfulgt af en middag. Ifølge planen skal de også mødes flere gange torsdag, inden de til sidst ventes at fremlægge en aftale på baggrund af deres samtaler.

Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Anders Kristensen kommer onsdag ind og chatter med Ekstra Bladets læsere, hvor du kan stille dine spørgsmål til ham.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce: