Anklager beder storjury om hjælp i efterforskning af Trump

I staten Georgia lægges der op til at anklage Trump for forsøg på at svindle sig til sejr ved præsidentvalget

Distriktsadvokat i Fulton County Fani Willis undersøger Donald Trumps bestræbelser på at påvirke resultatet af det amerikanske præsidentvalg i 2020. (Arkivfoto) Foto: Alyssa Pointer/Ritzau Scanpix
Distriktsadvokat i Fulton County Fani Willis undersøger Donald Trumps bestræbelser på at påvirke resultatet af det amerikanske præsidentvalg i 2020. (Arkivfoto) Foto: Alyssa Pointer/Ritzau Scanpix
Følg Politik

En anklager i den amerikanske delstat Georgia har anmodet en særlig storjury med stævningsbeføjelser om at hjælpe hende i en efterforskning af tidligere præsident Donald Trump.

Distriktsadvokat Fani Willis undersøger Trumps bestræbelser på at påvirke resultatet af det amerikanske præsidentvalg i 2020.

I et brev til Fulton Countys overdommer skriver Fani Willis, at flere vidner, som efterforskes, har nægtet at samarbejde uden en stævning.

Undersøgelsen med demokraten Willis i spidsen er den mest alvorlige undersøgelse, som Trump står overfor i Georgia, efter at han blev afsløret i et opsigtsvækkende telefonopkald til delstatens indenrigsminister, partifællen Brad Raffensperger.

Den meget omtalte telefonsamtale mellem Trump og Raffensperger fandt sted 2. januar sidste år.

I lydoptagelsen kan man høre Trump bede Raffensperger om at 'finde' flere stemmer i den daværende præsidents favør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
 

I sit brev nævner Fani Willis specifikt, at Brad Raffensperger, som hun beskriver som et 'væsentligt vidne', har indikeret, at han kun vil deltage i efterforskningen, hvis han bliver stævnet.

I en udtalelse forsvarer Donald Trump det, han kalder det 'perfekte' telefonopkald, mens han gentager falske beskyldninger om valgsvindel i 2020.

Juridiske eksperter vurderer, at Trump med sit opkald kan have overtrådt mindst tre af Georgias valglove: en sammensværgelse om at begå valgsvindel, en kriminel henvendelse om at begå valgsvindel og forsætlig indblanding i udførelsen af valgopgaver.

Overtrædelser af disse love kan straffes med bøder eller fængsel.

Demokraten Joe Biden fik ved præsidentvalget 11.779 flere stemmer end Donald Trump i Georgia.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind