Israelske sikkerhedsvagter ombord på flyet nåede imidlertid at overmandede kapreren, som var bevæbnet med en lommekniv og truede en stewardesse. Ingen af de 170 passagerer ombord på Boeing 757-flyet kom til skade under episoden og flyet kunne lande sikkert i Tyrkiet.
Den formodede flykaprer er af tyrkiske nyhedsbureauer blevet identificeret som den 23-årige israelsk-araber Tawfiq Fukra. Han blev mandag formiddag afhørt af tyrkiske antiterroreksperter i Istanbul.
Den private tv-kanal NTV sagde, at manden havde til hensigt at tvinge flyet tilbage til Tel Aviv, og at han her ville styrte flyet ned i den israelske hovedstad.
Fukra gennemførte angiveligt aktionen i protest mod Israel.
Ifølge den israelske hærs radio afviser Fukras far, Salah, at hans søn er flykaprer blot fordi, han har været oppe og slås med en stewardesse. Faderen siger, at Fukra var rejst til Tyrkiet for at holde ferie.