Tre terrormistænkte anholdt i Italien

Italiensk politi har i nat anholdt tre algeriske mænd, som mistænkes for at planlægge et terrorangreb

Italiensk antiterror politi slog til mod to adresser og anholdt tre formodede terrorister. (Foto: AP)
Italiensk antiterror politi slog til mod to adresser og anholdt tre formodede terrorister. (Foto: AP)
Italiensk antiterrorpoliti anholdt natten til torsdag tre yderliggående islamister, der mistænkes for at have været i færd med at planlægge et terrorangreb. De anholdte - tre algeriske mænd - blev anholdt ved politioperationer i den syditalienske by Napoli og i byen Brescia i nord.

Politiet oplyste desuden, at to af de tre anholdte har boet i Norge under falsk identitet. Deres identitetspapirer havde de anskaffet i Frankrig.

De to menes begge at være i 30'erne, og den ene har ifølge italiensk politi opholdt sig i træningslejre i Afghanistan og Tjetjenien.

Alle tre anholdte menes at være tilknyttet den forbudte Salafist-bevægelse i Algeriet, som har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda.