Khan-sagen afgøres tirsdag

Socialdemokraterne og Radikale forventer på et møde tirsdag at finde fælles fodslag om Wallait Khan

Wallait Khan afviste fredag, at han støtter den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir (Foto: Morten Bjørn Jensen)
Wallait Khan afviste fredag, at han støtter den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir (Foto: Morten Bjørn Jensen)
Socialdemokraterne har endnu ikke taget stilling til de Radikales krav om, at den omstridte københavnske politiker Wallait Khan skal tage afstand fra Hizb-ut-Tahrir på sit modersmål Urdu.

Københavns kommende overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), forventer, at partierne bag konstitueringsaftalen i København finder fælles fodslag i sagen på et møde tirsdag.

På mødet, hvor også SF og Enhedslisten deltager, vil partierne diskutere, hvad der er reelle problemer, og hvad der ikke er, siger Ritt Bjerregaard.

Wallait Khan afviste fredag, at han støtter den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir.

Det skete, efter at flere medier på baggrund af en artikel på urdu i et pakistansk tidsskrift skrev, at Wallait Khan støttede organisationerne.