Bush: Ingen frist for tilbagetrækning

Den amerikanske præsident vil ikke sætte dato USA's tilbagetrækning fra Irak

USA's præsident, George W. Bush, sagde i en tale onsdag, at antallet af amerikanske styrker i Irak kommer an på situationen i landet, og ikke på "kunstige tidstabeller, som er skabt af politikere i Washington".

- Amerika vil ikke stikke halen mellem benene og flygte fra bilbombere og attentatmænd så længe jeg er øverstkommanderende, sagde Bush til et lydhørt publikum på USA's Flådeakademi i Washington.

Ordene faldt samtidig med, at en offentlig meningsmåling viste, at opbakningen er faldet til den laveste i hele hans periode som præsident.

En stigende antal så gerne, at Bush gennemførte en hurtig tilbagetrækning af styrker fra det krigshærgede Irak.