Ja til nyt tysk regeringssamarbejde
Baglandet i SPD, CDU og CSU har med overvældende flertal godkendt regeringsgrundlaget for den store koalition
Dermed kan aftalen fredag blive underskrevet ved en ceremoni i Forbundsdagen, og CDU-formanden Angela Merkel næste tirsdag blive valgt til Tysklands første kvindelige forbundskansler.
Merkels CDU lagde mandag for med at godkende regeringsgrundlaget i Berlin. Kun tre af de 116 delegerede stemte imod, mens en stemte blankt.
På SPD's partikongres i Karlsruhe blev aftalen efter to timers debat godkendt ved håndsoprækning, hvor kun omkring 15 af de 5000 delegerede stemte nej.
Og hos CDU's bayerske søsterparti CSU blev regeringsgrundlaget sent mandag eftermiddag vedtaget enstemmigt på landsmødet i München.