Platzeck vil være SPD's formand

Partimøde i Berlin hos socialdemokraterne munder ud i, at Brandenburgs ministerpræsident opstiller til posten som formand

Delstaten Brandenburgs ministerpræsident, Matthias Platzeck, opstiller som formand for det socialdemokratiske SPD.

Det bekræftede den 51-årige Platzeck tirsdag aften efter et møde med SPD's topfolk i Berlin.

Det er en partikonference, der senere på måneden skal afgøre, om Platzeck skal afløse Franz Müntefering som formand.

Franz Münteferings overraskende beslutning mandag om at træde tilbage oven på en tabt intern afstemning har sendt chokbølger gennem partiet. Müntefering har ikke afgjort, om han som planlagt vil deltage i CDU-lederen Merkels centrum-venstre regering.