Iran forbereder berigelse af uran

Ny rapport viser, at Iran i løbet af meget kort tid indleder berigelse af uran, hvilket kan være et skridt på vejen mod atomvåben

Iran fortsætter med at planlægge berigelse af uran, selv om der er et massivt internationalt pres for at opgive den følsomme atomteknologi og dermed dæmpe frygten for, at landet er ved at udvikle atomvåben, sagde diplomater og efterretningskilder.

Den slags planer kan ødelægge et russisk forsøg på at undgå en konfrontation med Iran. Rusland har foreslået et kompromisforslag, som giver Iran mulighed for at fortsætte sit civile atomprogram, mens berigelsen skal finde sted i Rusland i samarbejde med den islamiske republik.

Berigelse er den mest følsomme del af oparbejdning af atombrændstof. Den kan bruges til at lave brændstof til bomber eller kraftværker.