Tillempet regnemetode boostede effekt af selskabsskat

Finansministeriet fraveg den gængse regnemetode, da jobeffekten af en lavere selskabsskat skulle vurderes

Nul og niks.

Det havde i al sin rørende enkelthed været den umiddelbare jobeffekt af regeringens sænkelse af selskabsskatten, hvis Finansministeriet havde holdt sig til de regnemetoder, man normalt sværger til.

Men det gjorde ministeriet ikke, fremgår det af en baggrundsrapport til regeringens vækstplan.

Lige præcis når det gælder selskabsskatten, har talknuserne i Finansministeriet veget fra den standardiserede ADAM-model, som de ellers i andre sammenhænge styrer kuglerammerne efter.

Havde man holdt sig til standardmodellen, ville jobeffekten af den planlagte selskabsskattelettelse fra 25 til 22 procent være så lille, at den blot er opgjort til "0,0" i ministeriets tabeller - svarende til under 100 job.

Men med de regnetekniske afvigelser fra standardmodellen, kan regeringen i stedet præsentere en effekt af skattelettelsen - til 1,2 milliarder kroner - på 600 job i 2014. Det svarer til en udgift på to millioner kroner for hvert job.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vækker Finansministeriets udregning undren.

- Generelt er det en uskik, at Finansministeriet ændrer modellens resultater, siger chefanalytiker Martin Madsen.

- Men omvendt: så længe Finansministeriet lægger ændringerne åbent frem, så kan man diskutere, om effekterne er relevante, siger han.

Han understreger, at han er overrasket over, at regeringen forventer at skabe 600 job på den milliarddyre skattelettelse til næste år.

- Man har løftet effekten markant i den nye model. I en standardmodel ville der typiske være tale om en effekt på omkring 50 job, ikke 600, siger Martin Madsen.

- De 50 job har altid været det, vi har diskuteret ud fra. Men hovedkonklusionen er vel, at effekten af selskabsskattelettelsen er lille, selvom effekten pustes op, påpeger han.

Ifølge Finansministeriet har man blandt andet veget fra en "mekanisk anvendelse" af ADAM-modellen, fordi "den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den højere produktivitet - og dermed højere løn til medarbejderne - der følger af, at en lavere selskabsskat gør det attraktivt at investere i nye maskiner og nyt produktionsapparat".

Finansministeriet oplyser, at man også i 2004 og 2007 fraveg ADAM-modellen, da man skulle vurdere effekten af en lavere selskabsskat.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere