Berlusconi fik 29 procent af stemmerne

Exit polls skaber usikkerhed om Italiens politiske fremtid

Silvio Berlusconi vandt slutspurten i den italienske valgkamp. Med 29 procent af stemmerne kan han få afgørende indflydelse på italiensk politik og forhindre dannelsen af en stabil regering.

De første exit polls er netop blevet offentliggjort:

Pier Luigi Bersani, socialdemokrat: 34 procent.

Silvio Berlusconi, centrum--højre: 29 procent

Mario Monti, centrum-højre: 9 procent.

Beppe Grillo, protestparti: 16,5 procent.

Centrum-venstre flertal
Simpel addition giver kun Bersani og Monti 45 procent af stemmerne, men det særlige italienske valgsystem, der favoriserer det største parti, vil sikre Bersanis socialdemokraaterne og Montis centrumparti et flertal i deputerekammeret.

Derimod er det stadig usikkert, om specialiteter i den italienske valglov vil give Berlusconi og Grillos protestparti et flertal i senatet. Det vil skabe måneders uro og formentlig føre til nyvalg.

De første analyser af exit polls vedrørende senatsvalget tyder imidlertid på, at Bersani også der kan få et flertal af mandaterne. Men i hver region favoriseres det største parti og Berlusconis folk er tæt på at tage Lombardiet. Det kan yderligere påvirke resultatet til fordel for Berlusconi, at Montis centrumparti ikke er sikker på at klare spærregrænsen på 8 procent i regionerne.

Hold vejret.

Usikre målinger
Disse exit polls skal tages med en vis forsigtighed. Ved de sidste to valg har de ligget noget ved siden af det endelige resultat, så det er for tidligt for nogen af partierne at lade propperne springe.

Det mest overraskende er, at Berlusconi tilsyneladende har kunnet ride på en bølge i valgkampens sidste dage. Han har øget sin tilslutning med ni-ti procentpoint, siden valget blev udskrevet.

Læs også:

Se også: Den gode, den onde, den kedelige og den latterlige

Såfrem den reform-orienterede Bersani får flertal sammen med Montis reform-orienterede borgerlige koalition, ventes de at danne en regering. Det vil udløse et lettelsens suk i Italiens nabolande, der frygter, at Berlusconi og Grillo i fællesskab vil kaste landet ud i kaos.

Italien er verdens 8. største økonomi, så uroen vil forplante sig, gøre investorer og forbrugere usikre og dermed øge arbejdsløsheden.

Berlusconis løfter om at skrue reformerne tilbage er en billig omgang for ham selv, men kan blive en dyr omgang for Italiens nabolande.

De foreløbige resultater gælder deputerekammeret (underhuset), mens exit polls for senatet (overhuset) først er ventet ved 16-tiden.

Berlusconi på hjemmebane
Valgdeltagelsen til senatet har været høj i norditalienske Lombardiet, hvor Silvio Berlusconi har sin styrke. Det kan medvirke til at sikre ham en afgørende indflydelse i senatet, og dermed en mulighed for at blokere lovforslag, som er vedtaget i deputerekammeret.

Beppe Grillos protestparti, M5S (femstjerne-bevægelsen) har næsten været ene om at kunne mobilisere folk til valgmøder, idet der er en betydelig træthed over de gamle partier. Valgdeltagelsen ser da også ud til at blive lavere end ved valget i 2008, hvor 80,5 procent stemte.

Da valglokalerne lukkede søndag aften, lå valgdeltagelsen 7,5 procent lavere end i 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere