Kendisserne på plads til Obamas indsættelse

Barack Obama tages i ed med talrige berømtheder blandt tilskuerne

Rapperen Jay-Z og Beyonce ankommer til indsættelsesfesten i Washington. (Foto: AP)
Rapperen Jay-Z og Beyonce ankommer til indsættelsesfesten i Washington. (Foto: AP)

USA's unge, rige og berømte er strømmet til ceremonien i Washington, hvor Barack Obama bliver taget i ed til en ny embedsperiode som præsident.

Eva Longoria, Katy Perry, John Mayer og Beyonce og Jay-Z er blandt andre spottet tæt på podiet, hvor Obama med hånden på biblen afgiver sit løfte.

Beyonce skal også synge nationalsangen forud for den officielle ceremoni.

Obama har altid haft et godt forhold til Hollywood, musikbranchen og sportsverdenen, og stjernerne har været blandt hans største støtter og pengedonorer.

Læs: Her er vores ønskeliste Obama

Kendisserne er også flokkes til de mange fester, der er blevet afholdt i den amerikanske hovedstad i denne weekend.

Blandt andre Alicia Keys, Usher, John Legend samt Stevie Wonder har været på gæstelisten til forskellige arrangementer.

Læs: Så grå er Barack Obama blevet

Præsident Obama tog allerede i går hul på en ny embedsperiode, da han afgav sit løfte ved en privat ceremoni i Det Hvide Hus.

I dag er det så blevet tid for den officielle ceremoni foran den amerikanske kongresbygning.

Der ventes, at omkring 800.000 mennesker vil følge indsættelsen på National Mall i Washington. For fire år siden var tallet mere end dobbelt så stort.

1 af 5 Eva Longoria er blandt tilskuerne. (Foto: AP)
2 af 5 Kendisparret John Mayer og Katy Perry er blandt Obamas støtter. (Foto: AP)
3 af 5 Popsangeren Kelly Clarkson ankommer med vennen Brandon Blackstock. (Foto: AP)
4 af 5 Sangeren James Taylor har taget konen Caroline med til den historiske begivenhed. (Foto: AP)
5 af 5 Rapperen Jay-Z og Beyonce ankommer til indsættelsesfesten i Washington. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer