Frankrigs Hollande vinder parlamentsvalg

Frankrigs præsident Francois Hollande står til at vinde parlamentsvalget

Frankrigs præsident Francois Hollande har vundet parlamentsvalget og kan danne regering. (Foto: AP)
Frankrigs præsident Francois Hollande har vundet parlamentsvalget og kan danne regering. (Foto: AP)

De seneste optællinger viser, at Frankrigs præsident Francois Hollande er vinderen af parlamentsvalget med 320 mandater ud af de 577 i parlamentet. Hvis optællingerne holder, er det socialisternes bedste valg i fransk historie. Det skriver Le Monde.

Det var fjerde gang på otte uger, at franskmændene søndag gik til valg, og deltagelsen på 55,9 procent var da også rekordlav.

Mens socialisterne vinder flest sæder i parlamentet, står centrumhøjre partiet UMP til at få 211 sæder i parlamentet.

Dermed kan Hollande og Socialistpartiet danne regering alene uden at søge støtte hos Miljøpartiet De Grønne og det yderste venstre.

Sæder til højreradikale
Målingerne viser også, at Front Nationale får sin partileder Marine Le Pen valgt ind i parlamentet. Exit polls forudser, at det bliver til to eller sæder,og det vil være første gang siden 1998, at Front National kommer ind i Parlamentet. Partiet er det tredjestørste parti i Frankrig og er populært på grund af partiets stramme integrationspolitik.

Marine Le Pen var dog dybt utilfreds med optællingen og krævede ifølge kilder at stemmerne i hendes valgkreds blev talt igen.

En af valgets store tabere blev tidligere formand for socialisterne Ségolène Royal, som indrømmede sit nederlag.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen