Pinligt! Spildte yoghurt på Obamas bukser

- Du fik mig! Du fik mig, udbrød den amerikanske præsident, da en ung kvindes yoghurt ramte ham på tøjet

Barack Obama virkede noget overrasket, da et bægre med yoghurt fløj gennem luften og endte på hans bukser under et besøg i Colorado. (Foto: AP)
Barack Obama virkede noget overrasket, da et bægre med yoghurt fløj gennem luften og endte på hans bukser under et besøg i Colorado. (Foto: AP)

Der er ingen grund til at græde over spildt yoghurt.

For Kolby Zerbest, 19, resulterede uheldet oven i købet i et enestående møde med den amerikanske præsident, Barack Obama.

Obama, der tirsdag var i Boulder, Colorado, for at tale på det lokale universitet, var på vej ud af en restaurant og ind i sin skudsikre bil, da han kom tæt - måske lidt for tæt - på en gruppe studerende.

Kolby Zerbest blev så begejstret for at se Obama, at hendes yoghurt endte ud over præsidenten og flere sikkerhedsvagter.

Obama tog det alligevel ganske pænt, selv om den lillafarvede frugtyoghurt splattede ud over hans bukser.

Oh lookit! Du fik mig! Du fik mig, udbrød Obama, der bukkede sig ned og begynde at tørre den klæbrige stads af med en serviet.

– Du ramte præsidenten med yoghurt! Nu har du en god historie at fortælle, grinede han.

Sparkede til yoghurten
Kolby Zerbest, der læser på University of Colorado, forklarer efterfølgende, at det faktisk var tililende fotografer, der sparkede til yoghurtbægret, som hun havde placeret på jorden.

– Teknisk set var det min fejl, da jeg havde placeret bægret der, erkender hun i et interview med tv-stationen MSNBC.

Obama havde ikke glemt episoden, da han senere talte til 11.000 studerende og medarbejdere på universitetet.

– Hun blev så begejstret, at hun spildte yoghurt på mig. Og lidt mere risikabelt: Hun spildte yoghurt på en Secret Service-agent. Agenten stod bare der og kiggede på hende, sagde han.

Fik to ud af tre stemmer
Obama, der er ved at sætte skub i sin genvalgskampagne, rejste i denne uge til Florida, Colorado og Iowa for at præsentere sit forslag om at sikre en kunstig lav rente på studielån.

Han håber, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den samme begejstring og opbakning, som de unge vælgere udviste ved præsidentvalget i 2008.

Dengang stemte to ud af tre af de 18-29-årige på Obama, mens republikaneren John McCain fik 32 procent af de unges stemmer. Selv om mindre kan gøre det, håber Obama-kampagnen på nogenlunde sammen margin ved præsidentvalget i november.



</p><br /><br />

1 af 3 Lilla frugtyoghurt splattede ud over præsidenten. (Foto: AP)
2 af 3 Obama var i Colorado for at fortælle de studerende om sit forslag om en kunstig lav rente på studielån. Obama har brug de unges opbakning, hvis han skal genvinde Colorado i november. (Foto: AP)
3 af 3 Barack Obama virkede noget overrasket, da et bægre med yoghurt fløj gennem luften og endte på hans bukser under et besøg i Colorado. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere