Engells brevkasse

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA

(Foto: Claus Bjørn Larsen)
(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Hjælper kostbare kommissioner?
Nu har vi fået beretningen fra Farum-kommissionen, som har 'arbejdet' på den i skandaløst mange år. Og hvem kan bruge den rapport til noget som helst? Svindleren Brixtofte har været i spjældet, og han bliver næppe genvalgt til noget som helst i resten af sit liv. Og så skal vi have en ny kommission om gamle krige. Kan du give et eneste eksempel på, at disse mega-kostbare undersøgelser har haft nogen betydning?
Venlig hilsen,Sally F. Christensen, Frederikssundsvej, København

Kære Sally
Ja, det kan jeg. Tamilsagen førte eksempelvis til, at den tidligere justitsminister Ninn-Hansen ved rigsretten blev dømt til en betinget fængselsstraf. Både statsminister Poul Schlüter og justitsminister H.P. Clausen fik særdeles alvorlige påtaler fra Folketinget, og sagen fik kolossale konsekvenser for forholdet og samarbejdsformen mellem politikere og embedsmænd og mellem medier og politikere.Sagen om den kreative bogføring kostede Anders Fogh hovedet som skatteminister -og førte til stramninger af statens budgetregler. Og sådan har en række dommerundersøgelser medvirket til nye lov- og regelsæt og haft politiske og karrieremæssige konsekvenser for både politikere og embedsmænd.Men jeg er enig i, at det er skandaløst, at kommissioner sidder i ti år. Det er en hån mod vælgerne og misbrug af skatteydernes penge.
Venlig hilsen, Hans Engell

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Ingen efterløn og flere unge arbejdsløse?
Nu vi er ved helt at afskaffe efterlønnen, vil det så ikke bare betyde, at antallet af unge arbejdsløse vil vokse, nu hvor de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet? Indførte man ikke oprindeligt efterlønnen for at få de ældre til at trække sig tidligere tilbage, så flere unge kunne få arbejde?
M.v.h. Peter Rasmussen

Hej Peter
Efterlønnen blev indført som en håndsrækning til nedslidte på arbejdsmarkedet og for at skaffe plads til de unge, som du skriver. Men begge dele. Efter det seneste indgreb er efterlønnen markant beskåret, men ikke afskaffet. Og for rigtig mange vil det fortsat kunne betale sig at blive i ordningen. Men jeg ser som dig problemer for nye grupper: For hvad vil man egentlig stille op med de ældre medborgere, som ikke kan få arbejde. Som ikke er omfattet af efterlønnen. Som ikke kan få førtidspension. Og som rammes af toårs-loftet over dagpengene. Hvis de tilmed har en ægtefælle, der arbejder, eller en andelsbolig, kan de heller ikke få kontanthjælp. Vi risikerer at stå med et stort antal medborgere, som falder uden for alle ordninger. Det ser jeg virkelig som et problem og en udfordring for en socialdemokratisk ledet regering.
Venlig hilsen, Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Reform mig her, reform mig der
Der tales hele tiden om en ny skattereform, men hvorfor egentlig det? Det er kun nogle år siden, vi fik en ny skatteordning, og nu vil de lave om på den igen. Hvad kommer det til at betyde, og hvem skal betale gildet? Det er vel bare den nye, røde regering, der vil kradse flere penge ind til statskassen?
Venlig hilsen, Richard R. Møller, Holsteinsgade, København

Hej Richard
Det er regeringen, der ønsker en skattereform, som er aftalt i regeringsgrundlaget fra september. Thorning har opstillet tre krav til reformen - den skal være statsfinansiel neutral (altså ikke noget med at tage penge fra statskassen til at finansiere skattelettelser), den skal være socialt balanceret (ikke indeholde markante fordelingspolitiske tiltag, der rammer de svage), og den skal være grøn (styrke miljøindsatsen). Hertil har skatteminister Thor Möger Pedersen på SF's vegne forlangt, at reformen især skal gavne almindelige arbejdere/lønmodtagere. På den anden side har de borgerlige ultimativt meldt ud, at en skattereform skal afskaffe eller løfte grænsen for topskatten. Og hverken regeringen eller oppositionen vil røre ved boligskatterne (de vil gerne, men har besluttet, at man ikke vil lægge sig ud med alle boligejerne). Så det er inden for denne ramme, man skal indgå en ny skatteaftale. Om det er muligt, aner vi ikke. I øjeblikket diskuterer regeringen internt, hvad den skal spille ud med. Derefter kommer de politiske forhandlinger, som formentlig vil vare længe. Personligt tror jeg ikke en brik på en bred skattereform-aftale. Der er alt for lang afstand fra SF til V. Og de radikale og Enhedslisten vil aldrig kunne enes om en skattereform - så det 'røde flertal' duer heller ikke. Jeg regner med, at det hele falder på gulvet.
Bedste hilsen Hans

Send dit spørgsmål eller dine kommentarer til engell@eb.dk Vi kan desværre ikke love, at alle for svar, men hver uges vælges 5-6 interessante spørgsmål ud, som Hans Engell svarer på i EKSTRA

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere