Strippede for Berlusconi iklædt Ronaldinho-maske

Det har ikke været kedeligt i Berlusconis private residens

Berlusconi havde indtil fredag nægtet at møde op i retten. (Foto: AP)
Berlusconi havde indtil fredag nægtet at møde op i retten. (Foto: AP)

Underholdningsværdien og fascinations-faktoren var i top, da Italiens tidligere premierminister milliardæren Silvio Berlusconi skulle forklare sig i retten i en sag, hvor han står tiltalt for at have købt sex af en mindreårig prostitueret.

Det drejer sig om den marokkansk-fødte Karima El Mahroug, der blot kaldes Ruby. Berlusconi skal have betalt hende for sex, da hun var 17 år tilbage i 2010.

Læs også:

Billedet her er fra filmen Bye Bye Berlusconi Politik - 9. nov. 2011 - kl. 15:06 TV: Berlusconis mest tossede øjeblikke

Samtidig skal Berlusconi efterfølgende have misbrugt sin magt som premierminister til at få Ruby af krogen i en sag, hvor hun var sigtet for at have stjålet et armbånd til en værdi af næsten 23.000 kroner fra en veninde.

Stripperstang i privaten
Tidligere på ugen fortalte en marokkansk model Imane Fadil, hvordan Berlusconi hyrede unge kvinder til at iføre sig nonnekostumer, hvorefter de skulle strippe og lege på en stripperstang for øjnene af Berlusconi og hans gæster.

Læs også: TV: Berlusconi checker Helles bagdel

- De skulle begynde med at danse som nonnerne i filmen ’Sister Act’ og så skulle de smide tøjet og lege på stripperstangen, sagde Fadil tidligere på ugen i retten.

- En anden gang blev en stripper bedt om at have en Ronaldinho-maske på, har Fadil fortalt.

Berlusconi: Det var elegante middagsselskaber
Silvio Berlusconi mødte op i retten for første gang fredag for at forklare, hvad der skete ved de private fester.

Ikke overraskende var hans udlægning af, hvad der var foregået af en noget anden karakter end Fadils forklaring.

Læs også:

Se også: TV: Berlusconis 'bunga-bunga'-hold for retten

- Der har kun været elegante middagsselskaber i mit private hjem. Nogle gange – efter maden – gik vi ned i kælderen, hvor mine nu voksne børn tidligere havde diskotek. Der var en dejlig stemning med grin og varme følelser, og måske muntrede vi os med lidt burlesque-lege, sagde Berlusconi til fremmødte journalister i en pause under dagens retsmøde.

Jeg hjælper bare unge kvinder i nød
Anklagemyndigheden vil føre bevis for, at langt over 25 unge kvinder har modtaget penge og gaver for at deltage i sexfester i Silvio Berlusconis hus i Milano.

Se også: Galleri -

Se også: Se billederne fra nøgen-orgiet i Villa Certosa her

Berlusconi mener, at han blot har hjulpet kvinder i nød.

- Jeg giver stadig nogle af kvinderne penge, så de har til dagen og vejen. Det gør jeg af generøsitet og ikke af andre grunde. Anklagemyndigheden har vanæret disse kvinder. De har mistet deres kærester og job på grund af anklagemyndighedens beskyldninger, og jeg sørger simpelthen for, at de ikke går til grunde, sagde Berlusconi fredag om kvinderne, der i nogen grad har modsagt ham i retten og fortalt, at Berlusconi forventede modydelser for sin ’gavmildhed’.

Læs også: TV: Smørtenor Berlusconi udgiver album

Berlusconi og Ruby har vedholdende benægtet, at de har haft sex.

- Denne sag er bare en stor tilsvining af premierministeren, sagde Berlusconi fredag, selv om han allerede i november trådte tilbage som premierminister.

Han måtte træde tilbage efter flere fejlslagne forsøg på at rette op på Italiens økonomi, fordi der til sidst opstod frygt for et økonomisk kollaps for eurozonens tredjestørste økonomi.

1 af 3 Et foto fra en af de muntre fester i Silvio Berlusconis sommerresidens Villa Certosa på Sardinien. (Foto: AP)
2 af 3 Silvio Berlusconis påståede forbindelse til Karima El Mahroug (billedet) alias Ruby truer fortsat med at fælde den tidligere premierminister. (Foto: AP)
3 af 3 Berlusconi havde indtil fredag nægtet at møde op i retten. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere