Her holdt Obamas agenter luderorgie

Hotel Caribe i Colombia dannede rammerne om sexskandale, der i alt involverede 17 Secret Service-agenter og elitesoldater

Sexskandalen udspillede sig her på Hotel Caribe i Cartagena, hvor præsident Barack Obama er til topmøde. (Foto: AP)
Sexskandalen udspillede sig her på Hotel Caribe i Cartagena, hvor præsident Barack Obama er til topmøde. (Foto: AP)

Et skænderi over betalingen til en prostitueret førte til afsløringen af, at et dusin Secret Service-agenter og fem amerikanske elitesoldater holdt orgie med ludere på et luksushotel i Cartagena i Colombia.

Episoden fandt sted på Hotel Caribe torsdag - bare et døgn før præsident Barack Obama ankom til det sydamerikanske land, der er vært for et regionalt topmøde.

New York-kongresmanden Peter King, der er blevet briefet om det pinlige optrin, siger, at 'tæt på alle' involverede agenter havde prostituerede på værelserne.

Lavinen begyndte at rulle, da en agent nægtede at betale for den seksuelle ydelse.

– Han sagde til hende: ’Jeg skylder dig ikke én krone’. Det fik pigen til at gå til politiet, fortæller Peter King til nyhedsbureauet Associated Press.

Agenter sendt på orlov
Sexsagen har resulteret i, at 12 agenter fra Obamas vagtkorps er blevet sendt hjem i vanære. De er siden blevet tvunget på orlov, mens sagen undersøges.

– Det er uden tvivl den største skandale i Secret Services historie, fortæller Ronald Kessler, der har skrevet bøger om den legendariske sikkerhedstjeneste.

Ifølge Ronald Kessler er kontakt med prostituerede ikke tolereret i Secret Service, selv om købesex er lovligt de fleste steder i Colombia.

– Deres karriere i sikkerhedstjenesten er forbi, vurderer Ronald Kessler.

Har distraherer pressen
Secret Service har ikke ønsket at kommentere sagen i detaljer, men oplyser, at de formodede 'tjenesteforseelser' ikke er acceptable.

– Denne hændelse afspejler ikke, hvordan vores personale normalt opfører sig, når det rejser rundt i landet og udfører deres arbejde på professionel vis, lyder det i en erklæring.

Secret Service beklager også, hvis episoden har fjernet fokus fra topmødet. Det afviser Det Hvide Hus imidlertid.

– Det har i højere grad distraheret pressen. Præsidenten er engageret i forhold til de opgaver, han kom for at løse, siger Obamas talsmand Jay Carney.

De hjemkaldte agenter er allerede blevet erstattet af nye fra Washington.

1 af 3 Secret Service-agenter, der altså ikke er blevet sendt hjem, rykker ud for at sikre et område i Cartagena, inden præsident Obama indfinder sig. (Foto: AP)
2 af 3 Præsident Obama ses til topmødet, hvor den økonomiske krise og den internationale narkohandel topper dagsordenen. (Foto: AP)
3 af 3 Sexskandalen udspillede sig her på Hotel Caribe i Cartagena, hvor præsident Barack Obama er til topmøde. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere