Legesyg Obama bevæbnet med vandpistol

USA’s præsident Barack Obama foretrækker vandkamp frem for valgkamp. Se de underholdende billeder

USAs commander-in-chief bevæbnet med en Super Soaker. (Foto: Twitter)
USAs commander-in-chief bevæbnet med en Super Soaker. (Foto: Twitter)

De er ikke ligefrem Navy Seal Team Six, men præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden har alligevel vovet sig ud i en heroisk vandkamp mod en række vilde børn.

Joe Biden har under overskriften 'Favourite Joe photos, volume 1' tweetet de usædvanlige billeder, der stammer fra en ikke nærmere identificeret havefest med pool og oppustelige legeredskaber.

I det første foto ses Obama - øverstbefalende for det amerikanske militær - løbe rundt om et svømmebassin iført baseball-kasket, shorts og en orange-hvid Super Soaker-vandpistol i hånden.

På det andet foto er det Biden, der er i kamp med en flok unger. Han bærer solbriller, kasket og shorts påtrykt 'Army'.

Læs: Obama i valghumør: Beskat det rige

Obama og Biden står også side om side i den kommende valgkamp, hvor duoen skal slås for genvalg til yderligere fire år i Det Hvide Hus.

Her kan Joe Bidens velkendte humoristiske sans være guld værd, når angreb fra den republikanske præsidentkampagne skal afværges.

Mitt Romney bliver med stor sandsynlig den republikanske udfordrer til Obama. Den tidligere guvernør fik forleden sit afgørende gennembrud i nomineringskampen, da rivalen Rick Santorum trak sig fra valgkampen.

1 af 2 Joe Biden er klædt på til løjerne. (Foto: Twitter)
2 af 2 USAs commander-in-chief bevæbnet med en Super Soaker. (Foto: Twitter)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere