Erdogan: Verden støtter indirekte Assad

- At stå og se på med hænderne bundet, mens syrere dør er undertrykkelse, siger Tyrkiets Erdogan

FN'S sikkerhedsråds mangel på samling over for Syrien er ensbetydende med en indirekte støtte til undertrykkelsen af den befolkning, siger Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan.

Erdogan var tidligere ven af den syriske præsident, Bashar al-Assad, men han har under den et år lange krise i landet vendt sig mod regimet og er i dag en af de skarpeste kritikere af Damaskus.

- Ved ikke at tage stilling har FN's Sikkerhedsråd indirekte støttet undertrykkelsen. At stå og se på med hænderne bundet, mens syrere dagligt dør, er det same som at støtte undertrykkelse, siger Erdogan.

Da Rusland og Kina i februar nedlade veto mod en resolution om Syrien i Sikkerhedsrådet, talte den tyske regeringschef om "en fiasko for den civiliserede verden."

Tyrkia har markeret sig stærkt i kampen for at finde en fredelig løsning i nabolandet Syrien.

Tyrkiet fungerer både som base for den syriske opposition og var også mødeplads for "Syriens Venner" i weekenden.

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, anslog nogle af de samme toner som Erdogan, da hun søndag talte om Assad i Istanbul.

- Listen over Assads løftebrud er allerede lang. Assad må standse angrebene mod civile eller være forberedt på alvorlige konsekvenser, sagde Clinton til repræsentanternes for de mere end 70 lande samlet i Istanbul.

Hun opfordrede til, at oppositionen får opbakning til en demokratisk og pluralistisk vision for Syrien og lovede yderligere 12 millioner dollar i humanitær hjælp, hvormed USA har støttet oppositionen mod Assad med 25 millioner dollar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere