Beskidte tricks i broderstrid i USA

Kampen om nomineringen som republikansk præsidentkandidat er voldsomt skærpet - nu går demokraterne også direkte ind med ballade-metoder

De republikanske præsidentkandidater Rick Santorum (til venstre) og Mitt Romney skal ud i en afgørende kamp i dag i Michigan. (Foto: AP)
De republikanske præsidentkandidater Rick Santorum (til venstre) og Mitt Romney skal ud i en afgørende kamp i dag i Michigan. (Foto: AP)

Den højrereligiøse Rick Santorum får nu opbakning fra uventet hold i kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat.

En demokratiske aktivist fra Michigan, hvor der senere i dag er primærvalg, står åbent frem og fortæller om, hvilke metoder han har anvendt for at få så mange som muligt til at stemme på den stærkt religiøse højrefløjskandidat Rick Santorum og dermed tilfølge den moderate Mitte Romney et nederlag, som vil være en katastrofe, fordi netop Michigan er Romney egen hjemmebane.

Systematisk bombardement
Joe DiSano redegør over for CNN for, hvordan han systematisk har bombarderet demokratiske vælgere i Michigan med opfordringer til at lade sig registrere som republikanske vælgere og derefter gå hen og stemme på Santorum. Han hævder, at han på syv dage har fået over 12.000 tilsagn fra demokrater, som vil deltage i det republikanske primærvalg.

DiSano understreger, at han ikke har støtte fra Michigang demokratiske parti, men at partier heller ikke har gjort noget for at stoppe ham. han hævder, at han er en 'lone wolf' - en ensom ulv - i dette forsøg på at skade Romney, og at han selv betaler det lidt, indsatsen koster.

Farvoritværdigheden forsvandt
Det er klart for de fleste, at Mitt Romney, som tidligere blev anset for sikker favorit til præsidentkandidatur, er blevet hårdt trængt af Rick Santorum gennem de seneste overraskende sejre til den højreorienterede kandidat. Og det er også opfattelsen, at Romney skal kunne tage sin egen stat for at have chancer for at genvinde favoritværdigheden.

Hos demokraterne vurderer man Mitt Romney som den klart farligste modkandidat for præsident Barack Obama ved novembers præsidentvalg. Romneys moderate synspunkter kan tiltrække vælgere, som før stemte på Obama, men som er blevet skuffede. Det vil være vanskeligere for sådanne amerikanere at tage det helt store spring over til det politiske spektrums modsatte side og stemme for en præsident Santorum.

Ti stater stemmer om en uge
Hvis Santorum formår at vinde Michigan, vil han for alvor få damp under kedlerne frem mod den afgørende 'Supertirsdag' den 6. marts, hvor ikke færre end ti stater går til stemmeurnerne samme dag.

Så måske kan Romney rystes af Santorum, som håber på at vise, at hans trekløver af sejre tidligere på måneden i Minnesota, Missouri og Colorado ikke var lykketræf.

Tirsdag er der også primærvalg i Arizona, men her har Romney har lagt sig solidt i spidsen: En betydelig del af befolkningen i ørkenstaten deler hans mormon-tro.

0 kommentarer
Vis kommentarer