Santorum kritiserer Obamas religion

Rick Santorum stormer frem i det republikanske primærvalg og retter skytset mod præsident Barack Obama

Rick Santorum mener ikke, at præsident Obama er kristen på den rigtige måde. (Foto: AP)
Rick Santorum mener ikke, at præsident Obama er kristen på den rigtige måde. (Foto: AP)

Rick Santorum, den nye frontløber i det republikanske primærvalg, har erklæret præsident Barack Obama krig - religionskrig.

I weekenden langede Rick Santorum ud efter Obamas religiøse tro og sagde, at præsidenten er styret af en 'falsk teologi.'

– Hans dagsorden handler ikke om job. Den handler om et falsk ideal. En falsk teologi. Ikke en teologi, der er baseret på biblen - en anden teologi, sagde Santorum om manden, som han ønsker at udfordre ved præsidentvalget til november.

Se tv: Her går 'Rombo' amok

Katolske Santorum, der er modstander af abort, homoseksualitet og prævention, kritiserer Obama, fordi hans sundhedsreform kræver, at p-piller og andre former for prævention er dækket af sygeforsikringen.

Men Santorum puster også til det falske rygte om, at Obama ikke er kristen, mener demokraterne.

– Jeg mener, at Santorums kommentarer går langt over stregen. Det er forkert. Det er ødelæggende, siger Obama-rådgiver Robert Gibbs til tv-programmet 'This Week'.

Læs: Nu kan far og far blive gift

Rick Santorum fik for alvor gang i sin kampagne med en tredobbelt sejr i Missouri, Minnesota og Colorado tidligere på måneden.

Den seneste Gallup-måling viser, at Rick Santorum på landsplan udbygger sit forspring til 10 procentpoint over rivalen Mitt Romney.

Forud for primærvalget i Michigan den 28. februar fører Santorum også i de lokale meningsmålinger over Romney, der ellers er født og opvokset i delstaten.

Kongresleder Newt Gingrich og kongresmanden Ron Paul er også med i den republikanske nomineringsdyst. Der er præsidentvalg i USA den 6. november.

1 af 2 Rigmanden Mitt Romney kæmper for at indhente Santorums forspring. (Foto: AP)
2 af 2 Rick Santorum mener ikke, at præsident Obama er kristen på den rigtige måde. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer