Thorning-Schmidt hylder Navy Seal-aktion

Den danske statsminister takkede præsident Obama for redningsaktion, der bragte dansk minerydder i sikkerhed

Den danske minerydder Poul Hagen Thisted. (Polfoto)
Den danske minerydder Poul Hagen Thisted. (Polfoto)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt takkede USA for den ’modige befrielsesaktion’, som i januar førte til befrielsen af den danske minerydder Poul Hagen Thisted efter tre måneders fangenskab i Somalia.

Poul Hagen Thisted og hans amerikanske kollega Jessica Buchanan blev befriet, da amerikanske elitestyrker fra Navy Seal stormede de somaliske pirater.

- De er nu i sikkerhed takket være amerikanere, sagde Thorning-Schmidt.

USA's præsident, Barack Obama, og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) havde fredag deres første møde i Det Hvide Hus.

Her fik de to ledere også lejlighed til at drøfte den europæiske gældskrise, situationen i Syrien og indsatsen i Afghanistan.

Obama sagde desuden, at han var ’meget imponeret’ over Helle Thorning-Schmidts (S) første fem måneder som dansk statsminister.

Helle Thorning-Schmidt kvitterede for de pæne ord ved at invitere Obama til København. Det ville i så fald blive hans tredje besøg i den danske hovedstad siden 2009.

Han var i Danmark i forbondelse med klimatopmødet i 2009 og til IOC-topmødet samme år, hvor præsidentens hjemby Chicago gjorde et mislykket forsøg på at blive vært for OL i 2016.

1 af 2 Barack Obama og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) havde fredag deres første møde i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
2 af 2 Den danske minerydder Poul Hagen Thisted. (Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer