Venstre: Ingen hoveren fra vores side

Venstres ordfører på betalingsringen glæder sig over udsigten til, at regeringen dropper den omdiskuterede ring - og lover ikke at hovere

Maertin Geertsen, Venstres ordfører på betalingsringen. (Foto: fra Folketingets tv)
Maertin Geertsen, Venstres ordfører på betalingsringen. (Foto: fra Folketingets tv)

Der bliver ingen betalingsring om København i denne omgang, erfarer Ekstra Bladet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede ellers i dag under sit ugentlige pressemøde, at 'der kommer en rigtig god løsning i morgen'.

Men det bliver altså ingen betalingsring.

- Altså, hvis jeres oplysning er korrekt og står til troende, synes vi i Venstre jo, at det glimrende, at regeringen dropper den, siger partiets hovedstadsordfører, Martin Geertsen, til ekstrabladet.dk.

TV: Thorning: Løsning om ringen i morgen

Venstre har lagt meget arbejde i at overbevise regeringen om, at betalingsringen er en dårlig ide.

- Så vi synes selvfølgelig, det er godt, hvis det skulle vise sig, at de dropper den. Og der er ingen hoveren fra vores side, siger han.

Betalingsringen har jo været et kardinalpunkt for regeringen. Hvad er din reaktion på, at den nu tilsyneladende bliver droppet?

- Det er da bizart. Og hele forløbet er da bizart. Man kan kun gisne om, hvad morgendagen vil bringe. Men vi glæder os blot, hvis det er rigtigt, siger Martin Geertsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer