Obamas kurve går opad hos vælgerne

Mens rivaler kæmper indbyrdes, oplever præsidenten medvind i meningsmålingerne. Statistikkerne taler for genvalg, og økonomien tæller

Præsident Barack Obama blev onsdag modtaget af begejstrede tilhængere, da han landede med Air Force One i Los Angeles. (Foto: AP)
Præsident Barack Obama blev onsdag modtaget af begejstrede tilhængere, da han landede med Air Force One i Los Angeles. (Foto: AP)

Den amerikanske præsident, Barack Obama, oplever større og større opbakning fra staternes vælgere.

I to nye målinger fra henholdsvis CNN og CBS News, giver præcis halvdelen af de adspurgte amerikanske vælgere udtryk for, at de er tilfredse med Obamas indsats som præsident. Det er hans bedste resultat i otte måneder.

Andelen af tilfredse vælgere ses som et vigtig indikator forud for præsidentvalget i november. Historisk set har præsidenter, der har 50 procent opbakning, haft stor chance for at blive valgt som præsident.

Republikanere i intern kamp
Samtidig fortsætter Obama med at gøre det godt i forhold til sine formodede republikanske modkandidater.
Se video:

Mitt Romney får plettet skjorten i Rick Santorums nye valgvideo. (Foto: AP) Politik - 15. feb. 2012 - kl. 23:45 TV: Romney fremstilles som skydegal ’Rombo’

I målinger fra CBS ligger Obama seks procentpoint foran den mest sandsynlige modkandidat - rigmanden Mitt Romney.

48 procent siger, at de ville stemme på den nuværende præsident, hvis Romney er modkandidaten. Målingen giver Romney 42 procent.

I en tilsvarende måling, hvor modstanderen er Rick Santorum, får Obama opbakning fra 49 procent af amerikanerne. Det er otte procentpoint mere end Santorum. Andre målinger viser præcis samme tendens.

Det er økonomien, tumpe
'It's the economy, stupid' - 'Det er økonomien, tumpe'.

Sådan var slagordet under den daværende demokratiske præsidentkandidat Bill Clintons kampagne i 1992, hvor USA's økonomi havde været i recession under George Bush Sr. Republikaneren Bush syntes usårlig på grund af udenrigspolitiske forhold, men med sit fokus på den hjemlige økonom i vandt Clinton som bekendt valget.

Og i dag synes positive takter for den amerikanske økonomi og fald i arbejdsløshed at være en indlysende forklaring på fremgangen for demokratens Barack Obamas popularitet.

Ganske vist er der 50 procent af de adspurgte utilfredse med præsidentens økonomiske politik, mens 44 procent støtter den. Men så sent som i december 2011 var hele 60 procent i en tilsvarende måling modstandere af Obamas håndtering af amerikansk økonomi.

Obama på kampagnerejse
Obama rejste onsdag til Washington for at begynde en tre dage lang kampagne, hvor målet er at samle penge ind til den endelige valgkamp.

Han skal også forbi Los Angeles, San Francisco og Seattle, før han vender tilbage til Det hvide Hus i morgen, fredag.

Barack Obamas hovedtemaer for præsidentvalget i USA til november blev mandag indirekte lagt frem, da præsidenten offentliggjorde sit budgetforslag for finansåret 2013, der begynder den 1. oktober.

Ifølge Obama skal USA's mest velhavende betale mere i skat, og det offentlige skal bruge flere penge på blandt andet broer, veje og skoler.

De republikanske ledere i Washington kritiserede omgående Obamas forslag. Især fordi det ikke vil nedbringe statens store budgetunderskud og gæld.

0 kommentarer
Vis kommentarer