Serbere i Kosovo trodser Beograd og EU

En folkeafstemning i det nordlige Kosovo understreger, at de etniske spændinger i området stadig er stærke

Serbere i det nordlige Kosovo gik onsdag til stemmeurnerne for anden dag i træk ved en folkeafstemning, som er undergravende for Serbiens og EU's bestræbelser på at skabe fred i området.

Mange Kosovo-serbere frygter således, at Beograd for at tækkes EU vil opgive det serbiske krav på Kosovo, som i dag styres er af en etnisk albansk regering

Afstemningen blandt serberne i det nordlige Kosovo har ingen juridisk betydning, men er mest en manifestation, som skal vise det serbiske mindretals afstandtagen fra den etniske albanske regering.

- Efter folkeafstemningen vil det står krystalklart for albanerne, for det internationale samfund og for politikerne i Beograd, at det ikke blot er lokale politikere, som ikke vil vide af Kosovos institutioner, siger Krstimir Pantic, som er borgmester i det etnisk splittede Kosovska Mitrovica.

Ved afstemningen skal vælgerne svare på, om de accepterer institutionerne i hovedstaden Pristina. Den finder sted fire år efter, at Kosovo ensidigt erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008. I Serbien er der stærk modstand mod løsrivelsen, men Kosovo-serberne er utilfredse med, at Beograd alligevel har relationer til Pristiana.

Snesevis af lande anerkender Kosovos uafhængighed - deriblandt USA og de fleste lande i Europa.

0 kommentarer
Vis kommentarer