Sådan fejrede Obama Valentinesdag

Barack Obama forkælede fru Michelle med østers og hummer på Valentinesdag

Barack og Michelle Obama er ikke bange for at vise, at de elsker hinanden. Det vides dog ikke, hvad den amerikanske præsident hvisker Michelle i øret. (Foto. Det Hvide Hus)
Barack og Michelle Obama er ikke bange for at vise, at de elsker hinanden. Det vides dog ikke, hvad den amerikanske præsident hvisker Michelle i øret. (Foto. Det Hvide Hus)

En kærlig hilsen på Twitter, en stor buket røde roser og en romantisk middag for to på den fornemme restaurant Vermilion.

USA’s præsident, Barack Obama, lagde ikke fingrene i mellem, da han i aftes trakterede førstedamen Michelle i anledning af Valentinesdag.

Et par timer før parret rullede af sted mod den trendy restaurant i en forstad til Washington DC., gav han sine kønsfæller et godt råd med på vejen.

– Go Big! Hold jer ikke tilbage. Det har jeg lært af egen erfaring, grinede Obama, der fulgte sit eget råd i år.

Læs: Mænd er trætte af Valentinesdag

Amerikanske medier skriver, at præsidenten måtte hoste op med 300 dollar - knap 2000 kroner - for to Valentines -menuer på Vermilion.

Men så kunne parret også nyde en fem-retters specialmenu med kaviar, hummer, østers og bøf med kartoffelpandekager og trøffel juice.

Til dessert kunne parret blandt andet vælge mellem passionsfrugtkage med hvid chokoladesovs og kiwi- og kokosnødsorbet. Dertil kom en komplet vinmenu.

I'm so in love with you
Førsteparret har aldrig været bange for at vise, at de er glade for hinanden - og mon ikke det var Michelle, Obama havde i tankerne, da han forleden croonede de første strofer af Al Green-hittet 'Let's Stay Together'.

– I… I'm so in love with you, sang han under et vælgermøde i Apollo-teateret i Harlem.

Se præsidenten croone her.

1 af 2 Barack Obama havde ladet slipset blive hjemme, da han inviterede Michelle på romantisk middag for to i anledning af Valentines Day. Her ankommer han til restaurant Vermilion i en forstad til Washington DC. (Foto: AP)
2 af 2 Barack og Michelle Obama er ikke bange for at vise, at de elsker hinanden. Det vides dog ikke, hvad den amerikanske præsident hvisker Michelle i øret. (Foto. Det Hvide Hus)
0 kommentarer
Vis kommentarer