Nu går Sarkozy omsider på banen

Franske regeringskilder siger, at Sarkozy onsdag vil meddele, at han genopstiller ved præsidentvalg

Præsident Sarkozxy - her omgivet af bygningsarbejdere - ventes at erklære sin kandidatur til aprils franske præsidentvalg i morgen, onsdag. (Foto: AP)
Præsident Sarkozxy - her omgivet af bygningsarbejdere - ventes at erklære sin kandidatur til aprils franske præsidentvalg i morgen, onsdag. (Foto: AP)

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, vil i morgen, onsdag, bekendtgøre, at han opstiller til genvalg ved præsidentvalget til foråret.

Sarkozy skal håbe på at gøre et dramatisk comeback i en valgkamp mod sin socialistiske rival, François Hollande, der har en klar føring i meningsmålingerne.

Med kun 10 uger til den første runde af præsidentvalget den 22. april ser valgkampen ud til at blive vanskelig for Sarkozy, som ud over den dybe euro-krise har alvorlige image-problemer.
Læs:

Se også: Det ser ikke så godt ud for Sarkozy

Staben er optimister
Men Sarkozys stab giver udtryk for optimisme. De forudser, at den siddende præsident i kraft af sin erfaring og karisma kan genvinde tabt terræn fra den socialistiske rival, François Hollande.
Læs:

Se også: Nicolas Sarkozy lover reformer

Kilder i præsidentpalæet siger, at præsidenten vil give meddelelse om sit kandidatur onsdag aften i en af de vigtigste nyhedsudsendelser på tv.

Merkozy holder sammen
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har på forhånd lagt sin politiske vægt bag den franske præsident.
Læs:

Se også: Euro-krise kan drukne i personligt had

Tyske aviser og oppositionsledere har kritiseret hende for at give en så direkte støtte til en fransk præsident, hvilket ikke er sket tidligere fra en forbundskansler.

Det franske præsidentvalg afvikles over to valgrunder 22. april og 6. maj.
Læs:

Se også: Sarkozys rival udfordrer ham ved valget

Sarkozy og Merkels talsmænd siger, at det tætte fransk-tyske forhold må bevares for at løse euro-krisen.

'Hollandes planer er farlige'
Sarkozy er samtidig dybt bekymret for flere af Hollandes erklæringer, hvor han skal have talt imod de markedsøkonomiske kræfter.

- Hollandes planer er farlige for stabiliseringen af euroen, sagde Merkels partifæller for nylig, da det blev kendt, at kansleren vil støtte Sarkozy i hans valgkamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer