Grækenland og långivere enige om spareplan

EU og IMF, der vil hjælpe Grækenland ud af landets økonomiske sump, er blevet enige med landet om stramninger

Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med långiverne, EU og Den Internationale Valutafond (IMF) om en aftale for økonomiske stramninger i det gældsplagede land.

Aftalen kommer forud for det ekstraordinære finansministermøde i Bruxelles torsdag aften.

- De politiske ledere er enige i resultaterne af forhandlingerne. Derfor er der nu en generel enighed i forbindelse med det nye hjælpeprogram forud for aftenens møde, skriver premierministerens kontor.

Aftalen falder på plads, efter at fristen fra EU og IMF er blevet udsat flere gange. Samtidig står Grækenland over for en storstrejke med risiko for nye uroligheder.

Det var ventet, at regeringens forslag til en sparerunde ville tage mindst to dage at få gennem parlamentet.

Kursen på euro steg til 1,33 dollar i samme øjeblik, nyhedsbureauet Reuters skrev om en færdig plan for de græske stramninger.

Planen for økonomiske opstramninger skal nu skal godkendes på det ekstraordinære møde blandt eurogruppens finansministre i Bruxelles torsdag klokken 18.00. Det er et hastemøde, som først blev indkaldt onsdag aften.

- Hvis spareplanen godkendes af eurogruppen, kan EU og IMF godkende den næste hjælpepakke på 130 milliarder euro (975 milliarder kroner), siger Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank, i en meddelelse.

Han tilføjer, at de investorer, der ikke siger ja til den frivillige aftale, alligevel vil blive tvunget til at deltage.

- Det sker ved, at den græske regering ændrer græsk lovgivning, så den aftale, der er forhandlet på plads mellem IMF og den græske stat, kommer til at gælde for alle, der har græske statsobligationer, siger Frank Øland Hansen.

Han forklarer, at det er målet, at gældsnedskrivningen skal reducere Grækenlands gæld med cirka 750 milliarder kroner, svarende til 45 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Grækenlands gæld har passeret 160 procent af BNP. Det er målet, at gælden højst skal være 120 procent af BNP i 2020.