JFK tog min mødom i Det Hvide Hus

Mimi Alfords affære med den amerikanske præsident, John F. Kennedy, begyndte i et svømmebassin i Det Hvide Hus

Mimi Alford, 69, taler ud om affæren, der ifølge hendes egne oplysninger fandt sted i Det Hvide Hus i 1962. (Foto: NBC)
Mimi Alford, 69, taler ud om affæren, der ifølge hendes egne oplysninger fandt sted i Det Hvide Hus i 1962. (Foto: NBC)

Efter at have holdt tæt i fem årtier fortæller den nu 69-årige Mimi Alford i en ny bog om sin affære med den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy.

Det er velkendt, at John F. Kennedy var en notorisk trussetyv og havde adskillige affærer, mens han var gift - blandt andet med Hollywood-stjernen Marilyn Monroe.

Men det er alligevel grove løjer, som den blot 19-årige praktikant blev udsat for i Det Hvide Hus.

Mimi Alford fortæller, at hun kun havde været ansat i fire dage, da Kennedy inviterede hende med på en dukkert i præsidentboligens svømmebassin.

– Der virkede ikke underligt. Han var bare venlig, og jeg vendte tilbage til arbejdet bagefter. Der var ingen, der sagde noget, fortæller Mimi Alford i et interview med tv-stationen NBC.

Senere samme dag modtog hun et telefonopkald. Det var præsidenten, der inviterede hende på en privat rundvisning i Det Hvide Hus.

– Han spurgte, om jeg kunne tænke mig at se husets anden sal. Det sidste værelse, han viste mig, var soveværelset, husker hun.

Her væltede John F. Kennedy Alford om på sengen og tog hendes mødom.

– Jeg vil ikke beskrive det som, at vi elskede. Men jeg vil heller ikke beskrive det som tvang, siger Alford, som i dag er en pensioneret kirkeadministrator.

Hun fortæller, at hun så John F. Kennedy sidste gang 15. november 1963 - en uge inden han blev skudt og dræbt i Dallas, Texas.

1 af 2 Kvindebedåreren John F. Kennedy. (Foto: AP)
2 af 2 Mimi Alford, 69, taler ud om affæren, der ifølge hendes egne oplysninger fandt sted i Det Hvide Hus i 1962. (Foto: NBC)
0 kommentarer
Vis kommentarer