Grækenland: Gyser om gysser

Krisemøde i dag kl. 17 mellem regering og tre partiledere

Mange grækere er ramt af krisen (Foto: AP)
Mange grækere er ramt af krisen (Foto: AP)

Den græske avis Ta Nea oplyser - ifølge Bloomberg News - at der skal være krisemøde om den anden hjælpepakke i dag kl. 17.

Premierminister Lucas Papademos har indkaldt partilederne fra de tre partier i Grækenland, der støtter den midlertidige regering. Her skal de drøfte de offentlige besparelser, der er afgørende for økonomisk hjælp fra resten af EU og IMF.

Finansmarkedet følger med spænding om der kan opnås enighed om de sparetiltag der er forudsætningen for udbetalingen af det næste nødlån.

I aftes var der møde med 'trojkaen', da Papademos mødtes med Den Internationale Valutafond, Den europæiske Centralbank og EU-kommissionen.

På EU-topmødet i oktober blev det besluttet, at Grækenland skulle have endnu et lån, denne gang på 130 milliarder euro, men det er en forudsætning for udbetalingen, at der gennemføres vidtrækkende besparelser.

Alternativet er at Grækenland går statsbankerot, formentlig til marts.

Her kan du læse, hvad det vil betyde.

0 kommentarer
Vis kommentarer