Obama fører stort over Romney

Meningsmåling viser et solidt forspring til præsident Obama over hans sandsynlige udfordrer, Mitt Romney

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Det er Republikanerne, der løber med det meste af mediernes opmærksomhed under primærvalgene, men det er præsident Barack Obama, som scorer gevinsten, viser en meningsmåling fra Washington Post og ABC News.

Hvis den tidligere guvernør Mitt Romney bliver Republikanernes præsidentkandidat, så vil Obama slå ham med 52 procent af stemmerne mod 43 procent.

Tidligere målinger har vist et meget tættere løb.

I målingen gives der flere forklaringer på, at Obama går så markant frem.

En forklaring er, at de såkaldt uafhængige vælgere - altså folk der ikke er registreret som demokrater eller republikanere - er på vej tilbage til Obama.

Tidligere har de været tilbøjelig til at støtte en republikansk kandidat

De uafhængige vælgere var en afgørende faktor, da Obama vandt præsidentvalget i 2008.

En anden forklaring er, at mange vælgere vender sig mod den negative kampagneform, som de republikanske kandidater gør brug af.

50 procent siger i målingen, at de er tilfreds med præsidentens indsats. Det er den bedste måling for Obama siden maj sidste år, hvor det lykkedes amerikanske elitesoldater at dræbe terrorlederen Osama bin Laden i Pakistan.

Men der er endnu ni måneder til præsidentvalget i USA, og erfaringen viser, at kandidaterne kan have store op- og nedture inden valgdagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer