Homohader stormer frem i Iowa

Rick Santorum har erklæret krig mod USA’s bøsser og lesbiske. Det kan hjælpe ham til sejr i det republikanske primærvalg i Iowa

Den tidligere senator fra Pennsylvania. Rick Santorum, taler til tilhængerne i Iowa. Santorums kampagne har fået uventet medvind siden julen. (Foto: AP)
Den tidligere senator fra Pennsylvania. Rick Santorum, taler til tilhængerne i Iowa. Santorums kampagne har fået uventet medvind siden julen. (Foto: AP)

DES MOINES (ekstrabladet.dk): Højrekristne Rick Santorum har i sidste øjeblik fået gang i sin kampagne og kan overraske med en topplacering i staten Iowa, der indleder det republikanske primærvalg tirsdag.

Siden juledagene har den tidligere Pennsylvania-senator tredoblet sin opbakning blandt vælgerne i Iowa, der er tiltrukket af hans pletfrie fortid og ærkekonservative synspunkter.

Rick Santorums opbakning kommer fra vælgere, som hidtil har støttet kandidaterne Rick Perry og Michele Bachmann. Santorum har dermed etableret sig som republikanernes højrealternativ til Mitt Romney, der opfattes som en midtersøgende kandidat.

Vinderen af det republikanske primærvalg skal udfordre demokraten Barack Obama ved præsidentvalget i november.

Læs: Her er de 7 republikanske kandidater

Rick Santorum, der tålmodigt har ført græsrodskampagne i Iowa i måneder, befandt sig mandag i byen Sioux City, hvor han opfordrede vælgerne til at støtte ham og ’sende chokbølger’ gennem USA.

– Lad være med at pege på en kandidat, som ikke er god nok til at få gennemført, hvad der er nødvendigt for at forandre dette land, siger Santorum, der var valgt til USA’s Kongres fra 1995 til 2007.

Homosex i eget hjem
Rick Santorum, 53, har udenrigspolitisk markeret sig med en uforsonlig linje over for Iran, som han vil angribe militært, hvis præstestyret ikke give internationale våbeninspektører adgang til landets atomfaciliteter.

Læs: Iowa-vælger: Derfor skal Obama væk

Santorum, der har syv hjemmeskolede børn, forsømmer heller aldrig chancen for at tale om 'traditionelle familieværdier'. Han er berygtet for sin fjendtlige kampagne mod USA’s homoseksuelle og reagerede skarpt, da et lokalt forbud mod analsex blev underkendt af landets højeste retsinstans.

– Hvis Højesteret mener, at man har ret til at dyrke homosex i sit eget hjem, så har man også ret til bigami, flerkoneri, incest, utroskab. Du har ret til alt, rasede han i et interview til Associated Press.

Glidecreme og afføring
Rick Santorums homofobi vil muligvis hjælpe ham i Iowa, men den har samtidig gjort ham forhadt blandt bøsser og lesbiske.

Aktivister har lanceret en smædekampagne mod Rick Santorum på Internettet, der er lykkedes over al forventning. Alle som søger på Rick Santorum i Google får nu i første søgeresultat en noget uhumsk forklaring på kandidatens navn:

'Santorum: En skummet blanding af glidecreme og afføring, der kan være et biprodukt af analsex', lyder den alternative definition, der har fået eks-senatoren til at anklage aktivisterne for at føre jihad mod hans familienavn.

1 af 2 Rick Santorum støttes især af kristne evangelister, der er enige i hans syn på abort og homoseksuelle ægteskaber. (Foto: AP)
2 af 2 Den tidligere senator fra Pennsylvania. Rick Santorum, taler til tilhængerne i Iowa. Santorums kampagne har fået uventet medvind siden julen. (Foto: AP)
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen