Kyoto-aftalen bliver forlænget og en ny global klimaaftale skal forhandles færdig inden 2015. Den nye aftale skal derefter gælde fra 2020.

Det er udfaldet af COP17-klimakonferencen i den sydafrikanske by Durban efter hårde forhandlinger om Kyoto-aftalens videre skæbne de sidste to uger.

EU, Danmark og en gruppe udviklingslande har arbejdet ihærdigt på at forlænge aftalen, og EU's klimakommissær Connie Hedegaard glæder sig over resultatet.

- Der var mange, der ikke troede, at vi kunne nå et resultat. Det er et hårdt spil. Men vi har fået taget et stort skridt fremad, siger Connie Hedegaard.

Hun glæder sig især over, at store udslipslande som Kina, Indien og USA har forpligtet sig til at deltage i processen, som skal lede frem mod en ny klimaaftale i 2015.

- Det er første gang, at USA, Indien og Kina erklærer, at de er villige til at være med i en juridisk bindende aftale. Det betyder noget, om man er forpligtet, siger hun.

Diplomatisk sejr
Klimaminister Martin Lidegaard (R) kalder resultatet en diplomatisk sejr.

- Jeg er glad for, at vi har fået en aftale. Men vi kan ikke alene med dette nå målet om at holde temperaturstigningerne inden for to grader. Men det er en diplomatisk sejr, siger Martin Lidegaard.

Der er dog stadig en lang række problemer, der skal løses, hvis det skal være muligt at indgå en bindende aftale i 2015, og fra danske ngo'er er dommen over klimamødet hård.

- EU har krævet at få noget til gengæld for at fortsætte Kyoto-protokollen. Men sandheden er, at EU intet har fået fra USA ud over et luftigt løfte om at indgå i en forhandlingsproces frem mod en ny klimaaftale mange år ud i fremtiden, siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.

Fond er fin, men tom
Deltagerne ved COP17 er også enige om at oprette en grøn fond fra 2020, som øremærkes til at støtte ulandene i klimatilpasning og vedvarende energi. Fonden mangler dog hovedparten af sin finansiering.

Og det er et kæmpeproblem, mener Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

- Det er godt og nødvendigt, at den grønne fond endelig er blevet en realitet. Der er blot det problem, at fonden stort set er tom. Det er dybt skuffende, siger Mattias Söderberg.

For EU og Danmark betyder forlængelsen af Kyoto-aftalen, at man stræber videre mod at nå de udslipsmål, man har sat sig.

For udviklingslandene - blandt dem Kina - indebærer en aftale ikke meget, eftersom de ikke er forpligtet af Kyoto-aftalen. Heller ikke USA har ratificeret aftalen.

Rusland, Japan og Canada fornyer ikke deres forpligtelser og henviser til, at det er meningsløst, så længe de store udslipslande som Kina og USA står udenfor.

Men de tre lande har forpligtet sig til at være med i en ny juridisk bindende klimaaftale i 2015.

Ifølge videnskaben skal den globale CO2-kurve knække i 2015, hvis vi skal undgå ustyrlige klimaforandringer. USA og Kina står i dag for omkring 40 procent af de menneskeskabte klimaudslip.