De europæiske lederes indædte forsvar for euroen betyder, at statsminister Helle Thorning-Schmidt som kommende EU-formand nu skal lede både Danmark og EU gennem et politisk minefelt. Det skriver Berlingske lørdag.
Topmødets beslutning om at forsvare euroen i form af en ny finanspolitisk pagt kaster Danmarks tætte tilknytning til EU op i luften. Hvorvidt en folkeafstemning er påkrævet, såfremt Danmark tilslutter sig pagten, er endnu uvist.
- Jeg kan ikke udelukke noget. Vi mødes i Europaudvalget på tirsdag og tager fat, siger hun til avisen.
Peter Nedergaard, professor og EU-ekspert ved Københavns Universitet mener umiddelbart ikke, at euroaftalen bør give anledning til en folkeafstemning.
- Men det kan ikke udelukkes helt, før en nøje juridisk gennemgang af, om bestemmelserne om domstolskontrol og automatiske sanktioner er en afgivelse af suverænitet i forhold til grundloven, siger han.
Thorning skal nu afveje en række hensyn til danskerne, til regeringspartierne og til Europa. Samtidig presser erhvervslivet på for at få Danmark med i aftalen.
Som kommende EU-formand skal statsministeren træde varsomt frem mod euro-aftalens endelige vedtagelse af marts og samtidig holde ro i regeringen, hvor SF fortsat er imod euroen, skriver Berlingske.
Helle Thorning-Schmidt havde foretrukket en aftale omfattende samtlige 27 lande i EU, men den diskussion ønskede Storbritannien ikke at deltage i.
- Nu har vi fået det næstbedste. Vi har fået en markant opstramning i forhold til euroen. Det er ikke kun godt for euroen. Det er også godt for Danmark. Det er ikke den bedste løsning, men den er god, fastslår hun.
