Danske drenge og piger uddanner sig, mange arbejder i fritiden, og de er samfundsmæssigt modne.
Det er Valgretskommissionens begrundelse for torsdag at anbefale, at unge fra 16-års-fødselsdagen skal have ret til at stemme ved valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og EU-Parlamentet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I erkendelse af, at det kræver en folkeafstemning at sænke aldersgrænsen for at stemme og blive valgt til de besluttende organer, har flertallet i Valgretskommissionen også en mindre indgribende og mere praktisk anbefaling om et forsøg med stemmeret til de 16-årige, når danskerne går til valg til EU-Parlamentet i 2014.
Det kræver nemlig efter kommissionens vurdering ikke en folkeafstemning.
Bag kommissionens anbefaling står repræsentanter fra blandt andet regeringspartierne.
Den socialdemokratiske gruppeformand Mogens Jensen, som også sidder i kommissionen, støtter tanken om en nedsat valgretsalder:
- Det er den vej, vi skal gå, hvis vi skal udvikle vores demokrati. Vi vil gerne engagere så mange som muligt, og det kan man gøre med 16-års-valgret, siger han til avisen.
Han argumenterer for, at de 16-årige allerede spiller en rolle i samfundet.
- De kan straffes, og de har beskæftigelse, og så er det rimeligt, at de også er med til at tage beslutningerne, forklarer han.
I den blå lejr er der ikke opbakning til idéen om 16-årige ved stemmeurnerne - hverken i Valgretskommissionen eller i Folketinget.
- I det øjeblik, man får valgret, bliver man gjort voksen og ansvarlig, og vi synes ikke, at man skal presse den alder længere ned, siger politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) til Jyllands-Posten.
