Hvis ingen gør noget er perspektivet forfærdeligt

- Vi når ikke de to graders temperaturstigning gennem FN; der skal helt andre boller på suppen, siger klimaminister Martin Lidegaard til ekstrabladet.dk forud for topmødet COP17 i Durban

Klimaminister Martin Lidegaard (R) - her ved et åbent samråd i Folketinget - mener, der skal helt andre boller på suppen, end FN kan levere. (Arkivfoto: Polfoto)
Klimaminister Martin Lidegaard (R) - her ved et åbent samråd i Folketinget - mener, der skal helt andre boller på suppen, end FN kan levere. (Arkivfoto: Polfoto)

Så prøver de igen – at redde Jorden fra alt for ødelæggende klimaforandringer. Men trods nye prognoser om op mod seks graders temperaturstigninger, er der ikke mange, der har de store håb for årets klimatopmøde, COP17. Det åbner i dag i Durban i Sydafrika.

Forud for topmødet spurgte ekstrabladet.dk klimaminister Martin Lidegaard (R), hvad han egentlig skal i Durban, og om tiden ikke er løbet fra FN’s stakåndede forsøg på nå en global aftale om reduktion af drivhusgasser.

- Man kan sige, at som det ser ud nu, kan det blive rigtig svært at sikre de to graders temperaturstigning, som videnskaben er enig om, at vi skal holde os under, siger Martin Lidegaard på en telefon fra et regeringsseminar.

Han tilføjer, at selvom FN’s såkaldte COP-topmøder kan synes tunge og frugtesløse, er det vigtig med den internationale ramme for at holde snor i, hvor langt vi er i processen. Eller nok rettere; ikke er.

Det sagde Connie også ...
Da topmødet blev holdt i Danmark i 2009, kunne man høre samtlige godt 100 deltagende regeringsledere fra podiet i Bella Center tale som med én stemme: Vi skal handle NU, vi har ikke mere tid at spile, vores børn og børnebørn vil bedømme os på de resultater, vi opnår i København.

Men intet skete som bekendt.

Det ser ikke ud til, at vi holder os under to-graders-målsætningen. Hvilken planet efterlader vi i dine øjne til vores børn og børnebørn?

- Nogle gange har man sådan en fornemmelse af, der foregår en kollektiv fortrængning. Jeg bryder mig ikke om skræmmebilleder, men hvis ikke vi snart begynder at handle på det her, så er perspektivet virkelig rystende, siger Martin Lidegaard.

Nu vil jeg ikke forklejne dit synspunkt, men Connie Hedegaard sagde nøjagtig det samme, da hun var klimaminister i 2009 …

- Jeg ved det. Men det gør det ikke mindre rigtig. Perspektivet, hvis ingen gør noget, er ret forfærdeligt.

Den helt store knast på vejen mod en global aftale i 2009 er ligesom i år USA.

- Med den politiske situation, der er i USA, så KAN USA's forhandlere ikke tage ned at forhandle i Durban, for der er ikke noget at forhandle om, siger klimaministeren med henvisning til, at præsident Obama og hans partifæller ganske enkelt ikke kan samle flertal i Washington for at få USA med i en aftale om reduktion af CO2-udledning.

Mange klimadebattører mener, at vi skal redde os selv på lokalt og regionalt niveau, kommuner, regioner, virksomheder og individer. Er tiden løbet fra stort opsatte FN-topmøder som det kommende COP17 i Durban?

- Det er ikke enten-eller. Man er nødt til at have en global ramme. Vi når ikke de to grader gennem FN-systemet, som det ud nu. Der skal helt andre boller på suppen. Der skal handels regionalt og nationalt. Men vi har stadig brug for FN-sporet: En ting jeg venter mig fra Durban er en grøn fond, der skal redde udviklingslandende. Og til dét kan man altså ikke undvære FN, siger den radikale minister.

Vi behøver ikke bo i huler og leve af hvidkål
Og vi kan stadig gøre noget, mener ministeren.

- Ja, vi kan. Og det handler ikke om at bo i huler og leve af hvidkål. Så svært er det altså heller ikke. Skræmmebillederne er virkelig nedslående. Men lad os hellere tale om, hvad vi kan gøre.

Nok er Martin Lidegaard optimist, men han kender også udsigterne:

- Vi undgår ikke ganske massive klimaforandringer. Men der er pokker til forskel på to eller fire graders temperaturstigning. Og hvis vi rammer fire grader, er vi ude, hvor vi ikke kan sige noget om, hvad der kan ske. Det vil være katastrofalt.

Et redskab til at skære CO2-udslippet med 20 procent med ét hug er forslaget om øjeblikkeligt at stoppe enhver rydning af regnskov. Det blev foreslået i København 2009.

Et enkelt sted at begynde. Hvorfor blev det ikke til noget?

- Det er et godt spørgsmål, hvisker Martin Lidegaard på vej ind til regeringsseminaret. – Det er som bekendt ikke Danmark, der har blokeret for det. Men der er mange forskellige interesser på spil.

Det er der også i år under topmødet i Durban, som den danske klimaminister slutter sig til fra på søndag.