Sven Ove Gade: Umulig folkeafstemning

Folkeafstemnings-tilhængeren forfatter og økonom Sven Ove Gade tror ikke på græsk folkeafstemning

Sven Ove Gade mener ikke, grækerne reelt ved, hvad premierminister Papandreou vil have dem til at stemme om. (Foto: JP og AP. Fotocollage: ekstrabladet.dk)
Sven Ove Gade mener ikke, grækerne reelt ved, hvad premierminister Papandreou vil have dem til at stemme om. (Foto: JP og AP. Fotocollage: ekstrabladet.dk)

Der er næsten ingen grænser for, hvad Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade ville have sendt til folkeafstemning i demokratiets navn.

Men grækerne aner jo reelt ikke, hvad de nu skal stemme om, mener Gade, der er uddannet civiløkonom og i dag arbejder som forfatter og klummeskribent.

Læs også: Papandreou indkalder til krisemøde i dag

- I Grækenland er det jo meget vanskeligt at formulere et præcist tema for en folkeafstemning; hvad skal folk sige ja og nej til, siger Sven Ove Gade til ekstrabladet.dk.

For skal de sige ja eller nej til den økonomiske redningspakke, som EU har tilbudt, eller skal de sige ja eller nej til hele medlemskabet af EU?

Principielt burde jo stemme om det ...
Billedet er meget mudret.

Og den usikkerhed får den ellers folkeafstemningsbegejstrede forfatter, økonom og eks-redaktør til at tvivle på grækernes vegne:

- Her har du lige præcis et tema, hvor det næsten er umuligt at foretage en folkeafstemning.

Premierminister George Papandreou har valgt at sætte EU's redningspakke på 130 mia. euro til den kriseramte græske økonomi til folkeafstemning, hvilket har skabt uro på børserne og bekymring i EU-toppen.

Det er alt andet lidt lettere at skulle forholde sig til, om hastighedsgrænsen skal sættes op, tilføjer Gade.

Principielt er Sven Ove Gade stadig stor tilhænger af flere folkeafstemninger.

- Men i det her tilfælde der egner en folkeafstemning sig ikke af samme grunde som grundlovsfædrene i 1953 ekskluderede nogle enkelte områder. I høj grad den økonomiske politik, siger han.

Men ville du have anbefalet en ren euro-afstemning?

- Det tror jeg nok, jeg ville. Men det var jo den afstemning, de skulle have haft, da de gik ind i den. Men da sagde jo begejstret ja.

Euro-planen i hovedtræk:

* Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte milliarder euro (60 milliarder kroner).

* De 17 eurolande styrker og formaliserer deres samarbejde.

* EU overvejer en begrænset traktatændring, der blandt andet skal gøre det nemmere at straffe lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav.

* Banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsgældsbeviser med 50 procent. Værdi: Omkring 100 milliarder euro.

* Eurolandenes redningsfond, EFSF, skal bruges på en anden måde, så de oprindeligt 440 milliarder euro får en effekt svarende til over 1000 milliarder.

* Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene som en begrænset forsikringsordning for investorer i andre svage euroøkonomier og måske i samarbejde med Kina og Den Internationale Valutafond.

* Større europæiske banker skal leve op til et nyt krav om at have ni procent i kernekapital.

* Der bliver behov for at tilføre bankerne ny kapital for i alt omkring 106 milliarder euro (790 milliarder kroner), som skal komme fra enten private investorer, statskasser eller EFSF.

* Eurolandene forpligter sig til at garantere finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre vækst og beskæftigelse.

* Der er særligt fokus på Italien, hvis premierminister, Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats for at forhindre, at den italienske økonomi følger efter den græske.

kilde: ritzau