Papandreou indkalder til krisemøde i dag

Den græske regeringschef er presset fra alle sider og har nu ikke længere flertal bag sin regering

George Papandreou, en presset mand. P.t. uden flertal bag sig. (Foto: AP)
George Papandreou, en presset mand. P.t. uden flertal bag sig. (Foto: AP)

Den græske regering har ikke længere flertal bag sig.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Læs også: Frankrig til Grækenland: Bestem jer. Snart

Det har fået Grækenlands hårdt pressede premierminister, George Papandreou, til at indkalde til krisemøde i regeringen omkring middag i dag.

I går stod han skoleret for den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, forud for G20-landenes officielle møde i dag.

Læs også: Verdens mest forståelig mavepine

Sarkozy og Merkel er mere end almindeligt utrygge ved Papandreous ide om at sætte eurolandenes redningspakke til græsk folkeafstemning.

Mistillidsvotum mod Papandrou fredag
Dén ventes afviklet 4. eller 5. december i år, hvis ikke der enten bliver udskrevet valg i Grækenland i mellemtiden, eller landet sammen med EU og Den Internationale Valutafond (IMF) finder en løsning.

Den græske finansminister, Evangelos Venizelos, gik i går i rette med sin chef og sagde, at det slet ikke kan komme på tale, at stemme om Grækenlands medlemskab af euroen - som folkeafstemningen reelt er blevet udlagt som.

Formanden for eurozonens lande, Jean-Claude Juncker, sagde her til morgen til tysk tv, at han håbede at kunne beholde Grækenland som medlem af euroen - men ikke for enhver pris.

Papandreuos partifælle i parlamentet Eva Kaili vil ikke længere støtte regeringen, når de folkevalgte grækere fredag stemmer i en mistillidsafstemning. Hun opfordrer Papandreou til at trække sit forslag om en folkeafstemning tilbage.

Uden Eva Kailis stemme fredag, har Papandreou ikke flertal.

Euro-planen i hovedtræk:

* Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte milliarder euro (60 milliarder kroner).

* De 17 eurolande styrker og formaliserer deres samarbejde.

* EU overvejer en begrænset traktatændring, der blandt andet skal gøre det nemmere at straffe lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav.

* Banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsgældsbeviser med 50 procent. Værdi: Omkring 100 milliarder euro.

* Eurolandenes redningsfond, EFSF, skal bruges på en anden måde, så de oprindeligt 440 milliarder euro får en effekt svarende til over 1000 milliarder.

* Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene som en begrænset forsikringsordning for investorer i andre svage euroøkonomier og måske i samarbejde med Kina og Den Internationale Valutafond.

* Større europæiske banker skal leve op til et nyt krav om at have ni procent i kernekapital.

* Der bliver behov for at tilføre bankerne ny kapital for i alt omkring 106 milliarder euro (790 milliarder kroner), som skal komme fra enten private investorer, statskasser eller EFSF.

* Eurolandene forpligter sig til at garantere finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre vækst og beskæftigelse.

* Der er særligt fokus på Italien, hvis premierminister, Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats for at forhindre, at den italienske økonomi følger efter den græske.

kilde: ritzau