Verdens mest forståelige mavepine

Den hårdtarbejdende græske finansminister er blevet indlagt på et hospital i Athen med maveproblemer

Finansminister Evangelos Venizelos undervejs til et af de vanskelige møder for eurolandenes finansministre i oktober. Hans mavepine er ganske forståelig. (Foto: AP)
Finansminister Evangelos Venizelos undervejs til et af de vanskelige møder for eurolandenes finansministre i oktober. Hans mavepine er ganske forståelig. (Foto: AP)

Evangelos Venizelos, Grækenlands finansminister, er blevet indlagt på et hospital i den græske hovedstad, Athen, meddeler Finansministeriet.

Det er maven, der gør knuder.

- Vicepremierminister og finansminister Evangelos Venizelos er tidligt her til morgen blevet indlagt på Athens Centrale Klinik med mavesmerter. Det er nu blevet bedre, hedder det i erklæringen.

- Det ventes, at han forbliver på klinikken indtil sent i eftermiddag, fortsætter Finansministeriets erklæring.

Hårdt arbejde på sære tidspunkter
Venizelos' problem må siges at være verdens mest forståelige mavepine

Græske embedsmænd, og måske specielt finansministeren har i lighed med mange andre embedsmænd i EU-landene arbejdet meget hårdt og på underlige tidspunkter i de seneste måneder.

Det er sket i forsøget på at få has på den europæiske gældskrise, hvor Grækenland med de dybe økonomiske problemer spiller en helt central og kedelig rolle.
Læs: Han tabte - hun vandt

Gældskrisen har ikke blot haft konsekvenser for Grækenland og for euroen, men også for de græske embedsmænds helbred, som nyhedsbureauet Reuters påpeger.

Euro-planen i hovedtræk:

* Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte milliarder euro (60 milliarder kroner).

* De 17 eurolande styrker og formaliserer deres samarbejde.

* EU overvejer en begrænset traktatændring, der blandt andet skal gøre det nemmere at straffe lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav.

* Banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsgældsbeviser med 50 procent. Værdi: Omkring 100 milliarder euro.

* Eurolandenes redningsfond, EFSF, skal bruges på en anden måde, så de oprindeligt 440 milliarder euro får en effekt svarende til over 1000 milliarder.

* Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene som en begrænset forsikringsordning for investorer i andre svage euroøkonomier og måske i samarbejde med Kina og Den Internationale Valutafond.

* Større europæiske banker skal leve op til et nyt krav om at have ni procent i kernekapital.

* Der bliver behov for at tilføre bankerne ny kapital for i alt omkring 106 milliarder euro (790 milliarder kroner), som skal komme fra enten private investorer, statskasser eller EFSF.

* Eurolandene forpligter sig til at garantere finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre vækst og beskæftigelse.

* Der er særligt fokus på Italien, hvis premierminister, Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats for at forhindre, at den italienske økonomi følger efter den græske.

kilde: ritzau