Johannes nye røde hyklere

EL-medlemmer går imod egen lånepolitik

- Jeg kan faktisk ikke se problemet i, at jeg benytter de lånemuligheder, der er, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen, der har optaget et lån på 1,25 millioner kroner i sin andelsbolig. (Foto: Jens Dresling)
- Jeg kan faktisk ikke se problemet i, at jeg benytter de lånemuligheder, der er, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen, der har optaget et lån på 1,25 millioner kroner i sin andelsbolig. (Foto: Jens Dresling)

De flotte venstreorienterede principper for Johanne Schmidt-Nielsens nye unge disciple i Folketinget stopper, når det kommer til deres egen pengepung.

For præcis som Johannes Schmidt-Nielsen selv og partiets økonomiske nestor Frank Aaen brillerer flere af de nyvalgte folketingsmedlemmer med at optage store lån i deres andelsboliger, selv om partiet ved gentagne lejligheder har udtalt, at lån i andelsboliger er en rigtig skidt idé.

Læs også: Så meget kræver Enhedslisten af din boliggevinst

De nye andelsbaroner i Enhedslistens folketingsgruppe, der følger i Johanne Schmidt-Nielsens fodspor, er Nikolaj Villumsen og Stine Brix. Begge bor i bofællesskaber på Nørrebro i København.

Læs mere i Ekstra Bladet i dag

Nikolaj Villumsen har sammen med tre andre lånt 1,33 millioner kroner i en 145 kvadratmeter stor andelslejlighed på ydre Nørrebro.

Ikke langt derfra ved Nørrebros Runddel bor nyvalgte Stine Brix sammen med to andre i en lejlighed på 142 kvadratmeter. De tre har lånt 828.800 kroner i lejligheden hos Lån&Spar Bank.

Enhedslisten var ellers den hårdeste kritiker, da den borgerlige regering valgte at gøre det muligt at optage lån i andelsboliger. Socialordfører Line Barfoed kaldte det både for en 'dårlig' og 'kritisabel' lov.

– Under alle omstændigheder er det en rigtig dårlig lov, som vil føre til en eksplosion i priserne på andelsboliger. Dermed vil det lukke endnu en boligmulighed for folk med lave indkomster. Derfor vil Enhedslisten i det nye folketing foreslå, at loven ændres igen, så vi kan fastholde andelsboligen som en boligform, der reelt adskiller sig fra ejerlejligheder, sagde Barfoed.

Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der selv har lånt 1,25 mio. kr. i sin andelsbolig, kan ikke se problemet.

– Jeg kører også over Storebæltsbroen, selv om vi i sin tid var imod, den blev bygget. Vi var imod, fordi vi advarede mod, at priserne ville stige. Det er sket. Så hvis jeg vil have en andelsbolig, er jeg nødt til at tage et lån, siger hun til Ekstra Bladet.

LÆS MERE OM HYKLERIET I EKSTRA BLADET SØNDAG