V: Vi har bare lånt billederne

Venstres Partisekretær, Jens Skipper Rasmussen er forundret over, at partiet risikerer at få en sag på halsen fra fotografen.

Følg Politik

Venstre annoncerer i dagens aviser med en kampagne, der udstiller Helle Thorning Schmidt og SF's Villy Søvndal som økonomisk uansvarlige. Det har fået fotografen bag billederne Lars Svankjær op i det røde feldt.

- De har tyvstjålet mine billeder. Jeg anede intet om det her, før jeg så en masse af mine billeder gengivet i TV-Avisen i går. Jeg har intet hørt. Intet! Da jeg så aviserne i dag fik jeg et chok. Det er uanstændigt. Det er tyveri, siger fotograf Lars Svankjær til eb.dk.

LÆS: Venstre stjæler Helle og Villys billeder

Den kritik bliver mødt med undren i Venstre.

- Der må være en vis form for albuerum mellem de politiske partier. Vi har set en række tilfælde, hvor S og SF har brugt billeder af vores folk i pjecer - uden at vi har krævet betaling for billederne. Det er sket med for eksempel Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, siger Jens Skipper Rasmussen.

- Derfor handlede vi, som vi gjorde. Vi regnede ikke med, at vi gjorde noget forkert i forhold til de kotume regler, der er blandt de politiske partier, hvor vi har lånt billeder af hinanden.

Jens Skipper Rasmussen er klar til en dialog med den sure fotograf.

- Hvis fotografen er uenig, kan han kontakte mig, så må vi finde en løsning, lyder det fra Venstres partisekretær.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU