Frigivet Weiwei: Jeg er hjemme og fri igen

Kinas myndigheder frigiver kritikeren og kunstnere Weiwei, efter han har erkendt at have begået skattesvindel.

Ai Weiwei forsvandt i april i Beijing lufthavn, hvor det kinesiske regime gennemførte en del af aktionen mod systemkritikere. (Foto: AP)
Ai Weiwei forsvandt i april i Beijing lufthavn, hvor det kinesiske regime gennemførte en del af aktionen mod systemkritikere. (Foto: AP)

Den verdenskendte kunstner og aktivist Ai Weiwei bekræfter over for den tyske tabloidavis Bild, at han er blevet løsladt.

- Jeg har det fint. Jeg er hjemme igen, og jeg er fri, siger han til det tyske dagblads onlineudgave.

- Men jeg kan ikke sige mere. Vær venlig at forstå, siger han videre.

Frigivelsen af den 54-årige Ai er kommet som en overraskelse. Han blev anholdt i april, hvor den kinesiske regering gennemførte den største nedkæmpelse af kritikere i årevis.

Han er løsladt, efter at han har indrømmet at have begået skattesvindel, skriver Xinhua. Samtidig har myndighederne taget hensyn til hans skrantende helbred, hedder det.

Ai Weiwei forsvandt i april i Beijing lufthavn, hvor det kinesiske regime gennemførte en del af aktionen mod systemkritikere. Familien sagde, at den ikke vidste, hvor han var.

Ifølge Xinhua er Ai Weiwei gået med til at tilbagebetale skat, og han bliver løsladt på grund af "sin gode holdning ved et indrømme sine forbrydelser". Han er løsladt mod kaution.

Den 53-årige Weiwei er en international berømt kunstner, der har udstillet over store del af verden. Blandt andet på Louisiana i Nordsjælland.

Han har ved flere lejligheder kritiseret det kinesiske regime, blandt andet myndighedernes indsats ved det store jordskælv i Sichuan i 2008.

Familien mener, at han var et offer for den kampagne mod systemkritikere, som det kinesiske styre satte i værk i februar.

Her havde regimets modstandere på internettet opfordret til protester i stil med dem, der er gennemført under Det Arabiske Forår.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere