Kunsteren Weiwei er løsladt

Kunstneren og aktivisten Ai Weiwei er løsladt, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua

Kunstneren og aktivisten Ai Weiwei. (Foto: AP)
Kunstneren og aktivisten Ai Weiwei. (Foto: AP)

Kunstneren og aktivisten Ai Weiwei er løsladt, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Han er løsladt, efter han har indrømmet at have begået skattesvindel, skriver Xinhua. Samtidig har myndighederne taget hensyn til hans skrantende helbred, hedder det.

Ai Weiwei forsvandt i april i Beijing lufthavn, hvor det kinesiske regime gennemførte en større aktion mod Kinas systemkritikere.

Familien sagde, at den ikke vidste, hvor han var.

Ifølge Xinhua er Ai Weiwei gået med til at tilbagebetale skat, og han bliver løsladt på grund af "sin gode holdning ved et indrømme sine forbrydelser". Han er løsladt mod kaution.

Hans søster siger til nyhedsbureauet Reuters, at familien ikke er blevet informeret om hans løsladelse.

Den 53-årige Weiwei er en international berømt kunstner, der har udstillet over store del af verden. Blandt andet på Louisiana i Nordsjælland.

Han har ved flere lejligheder kritiseret det kinesiske regime, blandt andet myndighedernes indsats ved det store jordskælv i Sichuan i 2008.

Familien mener, at han var et offer for den kampagne mod systemkritikere, som det kinesiske styre satte i værk i februar.

Her havde regimets modstandere på internettet opfordret til protester i stil med dem, der er gennemført under Det Arabiske Forår.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere