Riksdagen i Finland bekræfter ved en afstemning at udnævne Jyrki Katainen til statsminister.
Katainen skal stå i spidsen for en koalitionsregering af seks partier.
Han har lovet besparelser for at sikre økonomisk stabilitet. Men han har under forhandlinger med sin koalitionspartnere også måttet indvilge i skattestigninger for at kunne holde styr på budgettet.
Læs også: Finsk politik har fået en mandlig Pia Kjærsgaard
Katainen blev valgt med 118 stemmer mod 72.
Tre medlemmer af Vänsterforbundet, der er en del af den nye regeringskoalition, er så vrede over samarbejdet, at de onsdag valgte at træde ud af partiet og slutte sig til det højrepopulistiske parti De Sande Finner, skriver nyhedsbureauet FNB.
Katainen er leder for det borgerlige Samlingspartiet. Det andet store parti i koalitionen er Socialdemokraterne.
Koalitionsregeringen bebuder, at den vil fastholde Finlands proeuropæiske kurs.
Netop forholdet til Europa var grunden til, at det EU-fjendtlige De Sande Finner holdes uden for samarbejdet.
De Sande Finner er modstander af, at Finland sammen med de øvrige eurolande bidrager med en økonomisk redningspakke til Grækenland.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.