Politiet i den græske hovedstad, Athen, har brugt tåregas mod en gruppe demonstranter, som smed brandbomber og kasteskyts imod ordensmagten.
Det skete på og i området ved den store Syntagma Plads, hvor tusindvis af mennesker er samlet for at demonstrere imod regeringens planer om yderligere nedskæringer i de offentlige udgifter for at få den græske økonomi på højkant.
Politiet siger, at 20.000 demonstranter er på pladsen, lokale medier taler om 40.000.
Ikke alle demonstranter er imidlertid fredelige. Politiet siger, at en gruppe hætteklædte unge begyndte med at angribe politiet, som svarede igen med tåregas.
Myndighederne siger, at mindst 12 mennesker er kvæstet. En polititalsmand siger, at to eller tre af de sårede er politifolk.
Det halvofficielle Athens Nyhedsbureau siger, at en af bureauets journalister også er blandt de sårede.
Demonstrationen falder sammen med en generalstrejke.
Mens folket protesterer, drøfter politikerne i parlamentet ved pladsen, hvordan sparepakken skal skrues sammen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.