Fem måneder efter, at Gabrielle Giffords blev kvæstet af et skud i hovedet, er den amerikanske kongrespolitiker blevet udskrevet fra hospitalet, oplyser CBS News.
Giffords, 41, har gennemgået et genoptræningsprogram på hospitalet i Houston, Texas, som betyder, at hun nu ved egen hjælp kan gå og tale – dog stadig med noget besvær.
Giffords, der er valgt til USA's Kongres for demokraterne, blev skudt i hovedet under et vælgermøde i Tucson, Arizona, den 8. januar.
Hun blev sammen med 18 andre skudt af en sindsforstyrret attentatmand. Seks person mistede livet – herunder en dommer og en niårig pige.
Skudt over øjet
Giffords blev ramt af et skud over det ene øje og gennem venstre hjernehalvdel og blev i første omgang erklæret for død. Men kirurger reddede hendes liv, og Giffords har siden gjort utrolige fremskridt.
For nyligt blev det første billede af en kortklippet, smilende Giffords offentliggjort i USA.
Selv om hun har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, står det klart, at Giffords stadig har langt igen, før hun kan genoptage sin politiske karriere.
Giffords er flyttet ind i astronautmanden, Mark Kellys, hjem i League City, der ligger nær rumfartscenteret Johnson Space Center uden for Houston.
Attentatmanden, Jared Loughner, 21, risikerer dødsstraf, men modtager i øjeblikket psykiatrisk behandling i et fængsel i staten Missouri.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.