Privatfly for millioner til EU-toppen

Pengene sidder tilsyneladende løst i EU-Kommissionen, viser gennemgang af forbruget hos formand Barroso og co.

'Vækst', står der bag EU-formand Barroso - og det er lige hvad der har været i EU-kommissionens forbrug af privatfly. (Arkivfoto: Yves Logghe/AP)
'Vækst', står der bag EU-formand Barroso - og det er lige hvad der har været i EU-kommissionens forbrug af privatfly. (Arkivfoto: Yves Logghe/AP)

Mens EU-Kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso, deltog i FN's klimapanel i New York i 2009, brugte han knap to mio. kroner på privatfly, skriver den norske netavis VG.

De seneste fem år har EU-Kommissionen brugt ikke færre end 58 mio. kroner på privatfly.

Det viser gennemgang af kommissionens forbrug, som Bureau of Investigative Journalism har foretaget.

Læs også: EU: Ingen problemer med lobbyister her

Den magtfulde kommission har indtil videre afvist at kommentere det svimlende beløb på luksusflyrejser. Men bekræfter blot de to mio. kroner til Barrosos privatfly.

Gennemgangen af kommissionens forbrug viser, at krisen tilsyneladende ikke kradser hos EU-toppen:

Barroso og co. tjekker rask væk ind på hotelværelser til 6.000 kroner pr. overnatning, ligesom der i 2009 alene blev brugt mere end to mio. kroner på cocktailfester.

Læs hele undersøgelsen på Bureau of Investigative Journalism.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere