Kulturminister Per Stig Møller (K) er overraskende klar med et job til den nu tidligere SF-borgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard. Ministeriets administrationschef Jane Pade bekræfter over for Ekstra Bladet, at der står en stilling klar til Bo Asmus, ’hvis han vil have den’.
Hun bekræfter også, at der er tale om en stilling svarende til et job som specialkonsulent. Løn-niveauet bliver på 500.-550.000 kroner, oplyser Jane Pade.
SE TV: Her afsløres Bo Asmus i bolig-fusk
Bo Asmus fik i 1997 orlov fra en stilling inden for Kulturministeriets område, og han har derfor nu ret til at vende tilbage i et job svarende til det han havde for godt 13 år siden.
Kan få dobbeltløn
Med udsigt til det nye job står Bo Asmus til en klækkelig lønfremgang i det kommende år – trods afgangen som borgmester.
Læs også: Bo Asmus: Jeg trækker mig som borgmester
Det skyldes, afslører Ekstra Bladet, at Bo Asmus får 728.000 kroner i eftervederlag som afgående borgmester. Ud over de op til 550.000 kroner i det nye job.
Altså 1.278.000 kroner i årsindtægt. Var han derimod fortsat som borgmester ville Asmus kun tjene 728.000 kroner det kommende år.
LÆS MERE I EKSTRA BLADET I DAG